FOTOGRAF Rolf Siggaard, en tidligere kollega fra LEGO, som netop har vundet en pris for dette smukke billede af mennesket. Du kan se mere af Rolfs arbejde her.
På Amazon’s lagre går medarbejderne rundt med kameraer på panden for at filme deres eget job. Formålet er at de dermed kan gøre sig selv overflødige. Det er næsten som at bede menneskeheden om at grave sin egen metaforiske grav. Der er noget ondt over den handling. Noget dybt ufølsomt. Noget umenneskeligt.
Pave Leo har udgivet et manifest, hvor han går til kamp mod AI. Han understreger at han ikke er imod teknologi, men han mener kunstig intelligens truer vores eksistens, øger uligheden og bringer demokratiet i fare. Fordi meget få høster de helt store gevinster, mens de mange vil miste deres jobs og indkomst. Du finder hele manifestet her.
Bernie Sanders siger, at AI er bygget på menneskehedens kollektive viden, og derfor skal gevinsten gavne menneskeheden. Ikke kun nogle få verdensherredømmebegærlige mennesker (min parafrasering).
Altinget vil ikke lægge spalteplads til AI-genererede tekster, fordi ”kunstig intelligens er fodret med tekster, som allerede er publicerede, er det selvsagt et dårligt værktøj til at præsentere nye og forfriskende perspektiver i samfundsdebatten.” Eller sagt lidt anderledes, AI skaber et uendeligt loop af gamle nyheder og fortærskede ideer, hvis vi overlader tænkningen til maskinerne. Du kan læse hele artiklen her. Den er bag betalingsmur, men Altinget giver 14 dages gratis adgang for nye brugere.
Og det er denne følelse, jeg støder på i indlæg og samtaler, følelsen af at vi af bekvemmelighedshensyn inviterer maskinerne længere ind i vores arbejdsliv og privatliv og åndsliv end godt er. Menneskehjernen er naturlig doven (eller ressourcebeskyttende, hvis vi skal sige det lidt pænere) og det er jo roden til meget udvikling og nytænkning.
Men hvis vi giver efter for dovenskaben og lader AI overtage formuleringen af vores skrift, så går vi glip af en væsentlig mental træning, der har holdt vores kognitive evner spændstige og vågne. Ganske som vores fysiske udholdenhed og styrke er blevet markant mindre, end da vi gik i marken og hentede vand i brønden og vaskede tøj i hånden, så er der nu risiko for at vores evne til kreativ tænkning og eksistentiel refleksion svækkes.
Vores håndværk, vores relevans
Jeg bekymrer mig for sproget og for den forfladigelse vi ser i eksplosionen af ligegyldige tekster på nettet. Men jeg har jo også skrivningen som håndværk, så måske er jeg bare en aldrende maskinstormer, der raser mod udviklingen og forsøger at beskytte mit eget håndværk, ganske som sadelmagerne, typograferne og droschekuskene har gjort det gennem tiden.
AI kan også være en invitation til at undersøge, hvilke dele af vores håndværk, der er værdiskabende, og hvilke der ”bare” er produktion. Lad os tage et nyhedsbrev som dette og pille det fra hinanden: For mig starter det med en ide, der ofte dukker op i form af en sætning. Her var det ”paven går i kamp mod AI” da jeg læste en artikel om hans seneste manifest. Så kommer der en udfoldningsproces med spørgsmål som: Hvorfor gør han det? Hvad er baggrunden? Hvad synes jeg om det? Der går måske nogle dage, hvor jeg læser og hører ting, der relaterer sig til emnet og begynder at skrive disse ting ned, til der er et par rodede sider med alt for mange og vidt forgrenede vinkler på emnet. Så vælger jeg vinkel, smider ud, strammer op og strukturerer i min foretrukne fortælleform. En sidste gennemskrivning med afpudsning og præcisering og det er det.
Det er mit håndværk. Det er hvad jeg elsker at lave. Intet af dette har jeg lyst til at slippe. Det er da fedt at den research jeg før lavede med google, nu kan blive endnu bredere og mere kildetung med AI. Og det er en lettelse, at AI kan korrekturlæse og forelå de kommaer, jeg aldrig har forstået.
Alle os, der sidder på kontorer, i mødelokaler og foran computerskærme, vi er nødt til at finde ud af: Hvad er vores håndværk egentlig?
Ligesom elektriciteten overtog meget muskelarbejde i produktion, transport, landbrug etc., så vil AI overtage meget af det kognitive arbejde vi udfører. Men vi har stadig muligheden for at styre den udvikling, dels ved at forstå processerne i vores håndværk, insistere på at styre brugen af AI ved kun at lade maskinerne overtage de ikke-værdifulde processer og ved at installere vores egne normer og værdier
Hvis vi forstår det, så tror jeg, der er en chance for, at vi kan bevare vores relevans.
Vi er mange. De er få.
Der er jo den lille hale på historien, at AI netop bygger på vores fælles viden og måden vi bruger den på. Den har ikke egne værdier eller holdninger, men er trænet på alt det, menneskeheden har skrevet, tænkt og udgivet gennem årtier og den former sine svar efter de spørgsmål, vi stiller. Derfor er prompten vores redskab til at styre og forme AI i den retning vi ønsker.
Forestil dig derfor, hvordan vi kunne forme denne nye, fagre verden ved at installere vores værdier i stedet for tech-mogulernes totalitære, elitære verdenssyn. Hvis vi nu kræver svar, der understøtter demokratiet, menneskeligheden, ligheden eller andre af de værdier, vi lever og ånder for.
F.eks. ”Formuler en strategisk ambition, der både tjener virksomhedens og demokratiets interesser.” Eller ”Udarbejd en lanceringsplan, der både optimerer indtjeningen og minimerer klimabelastningen.”
Min pointe er, vi har ikke helt tabt endnu. Langtfra.
Men det kræver at vi bruger denne vanvittigt potente kraft med omtanke og præcision, at vi tager styringen og insisterer på at levere vores håndværk.
