En af mine klienter overvejer at sige sit job op, flytte fra en 300 kvm lejlighed i London til en lille bolig, sælge bilerne og forære det meste af inventaret væk. Børnene er godt i vej, hustruen har ikke set meget til ham i flere årtier, og han selv er mættet af den konstante præstation, der altid skal være endnu bedre næste år. Han er 52 år. Og han er ikke den eneste.
Flere og flere vælger en anden (arbejds-)livsstil midt i livet.
Vi taler meget om de unges forventninger og krav til mening, udvikling og anerkendelse. Vi havde den samme bekymrede fremskrivning af generation X og deres adfærd og krav, så vi bør nok tage alle forudsigelserne med et gran salt. Der er forskel på generationerne, men en vis udligning finder sted, når unge stifter familie og begynder at værdsætte materielle goder som en have til børnene og bil med plads til barnevognen.
Noget er ved at ændre sig. Vi vil noget andet. Vi vil gerne arbejde, men ikke slide.
Vi vil gerne have råd til hummeren i sommerferien, men vi er villige til at undvære den ene bil og turen til Thailand. Vi vil gerne bidrage til organisationen, men ikke sætte vores behov på hold. Nogle ønsker at dedikere tid til noget uden for sig selv, hvad enten det er familien eller klimaet. Andre ønsker at dyrke en livslang lidenskab og atter andre ønsker bare et simpelt liv med langsom tilstedeværelse.
Og det ER muligt.
Vi er de første der har en treenighed af vilje, evne og mulighed til at skabe den bedste balance mellem præstation og nydelse.
Vi har viljen til at designe en drømmekarriere, hvad enten det er nyt job, være selvstændig eller en hybridløsning. Vi har evnen til at arbejde globalt og på alle tider af døgnet, og selvindsigten til at vide, at den anerkendelse, der har drevet os gennem præstationslivet, er både skrøbelig og uberegnelig. Vi har mulighederne, fordi markedet kalder på fleksible løsninger, og teknologien understøtter individuelle arbejdsmønstre som aldrig før.
Det handler om at skabe drømmekarrieren. Og selvom det kræver mod og planlægning og overskridelse af de grænser, du mente du havde, kan jeg virkelig anbefale dig at tage kontrol over dit arbejdsliv. Og hvis du er godt tilfreds hvor du er, så lad mig lige minde dig om den fremtid, der truer: Om lidt vil mange nuværende jobs være væk. Hvis vi insisterer på at blive i vores nuværende roller, er der altså en vis sandsynlighed for, at vi bliver irrelevante. Overflødige. Noget af det værste et menneske kan være.
Mange tænker for længe og for uspecifikt. Jeg har haft klienter der i årevis tror, de til enhver tid kan skifte job. Men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, og skuffelsen er stor når ydre omstændigheder tvinger et skifte og de må indse, at de ikke har lavet det nødvendige forarbejde.
Lad være med at vente for længe. Lad være med at tænke for længe.
I dag er en god dag at starte med at skabe resten af din karriere.
En anden måde at arbejde på
