BILLEDE: Morten Voss i Illustrator
Vi har én kompetencefordel fremfor AI når det kommer til kommunikation. Et enkelt område, hvor vi er bedre. Så meget bedre, at det ikke engang giver mening at tale om konkurrence.
At være menneske.
Det og det alene, er vores opgave i de kommende år; nemlig at insistere på menneskelighed og individualitet i tekst og kommunikation, med kommafejl og idiosynkrasier, med for mange indskudte sætninger og kiksede metaforer.
AI ensretter vores personlighed
Jeg sidder lige nu med i to rekrutteringsprocesser og det har givet mig anledning til at læse rigtig mange profilsektioner. Både i de interessetilkendegivelser som kandidaterne har skrevet, men også på LinkedIn, som jeg har gæstet i disse processer.
Jeg har ellers holdt mig væk fra LinkedIn et stykke tid, fordi det var ufremkommeligt for AI-producerede tekster med banaliteter og ligegyldigheder. Der findes bestemt originale tænkere og forfattere på LinkedIn, men jeg synes, der er blevet længere mellem guldstøvet. I stedet er der sket en volumenmæssig eksplosion af tekster på sociale medier, i nyhedsbreve, mails og traditionel presse gennem det sidste års tid. Aldrig er så mange ord blevet skrevet og udgivet.
Aldrig har så mange ord sagt så lidt.
Vi har opdaget sprogmodellerne og som med al ny teknologi er det tilsyneladende imponerende. Vi lader os forblænde af tekster, der sprøjter ud på brøkdele af sekunder. Men nøgleordet er ’tilsyneladende’, for når man nærlæser teksterne er der meget få kalorier. Flødeskum og luftkys. Amerikansk managementsprog.
Gemini skriver som en koder, der freestyler. Copilot ikke meget bedre, men mere struktureret. Som en ingeniør, der aldrig har læst et digt. ChatGPT er det blueprint, der lige nu ligger under de fleste af de tekster, der flyder rundt på internettet.
ChatGPT har lært os, at afsnit kun må være en enkelt sætning. At tankestreger er bedre end kommaer, semikoloner og punktummer. Vi har også lært en staccatoagtig opremsning af påstande, snarere end forklarende og beskrivende tekster. Og det mest bizarre: en underlig fremstilling af modsætningsvise konstruktioner afslører også, at det er ChatGPT, der har været på arbejde. For eksempel: ”Det er ikke en dårlig tekst, men det er heller ikke en god tekst.” Eller ” Det er ikke en kritik. Det er bare ærgerligt.” Hvor meget klogere bliver vi af sådan en sætning? Og hvorfor skal vi have denne modsætning, denne ligegyldige og meningsløse positionering af kunstigt modsatte synspunkter?
Claude skriver bedre og blødere. Tandløst, uden kant eller stærke holdninger. Uden noget man kan skære sig på, endsige huske. Som en life coach på Instagram.
Eksempler fra LinkedIn universet
Nu vil jeg selvfølgelig ikke videregive fortrolige ansøgninger eller profilbeskrivelser, så jeg har fundet tilfældige, anonyme profiltekster på LinkedIn (danske), der illustrerer hvordan personlige beskrivelser bliver meningsløse med maskintekst.
Person a
I thrive at the intersection of strategy and implementation – translating C-suite and brand vision into clear, actionable plans that deliver meaningful impact across markets, channels, and stakeholder groups.
Person b
I build execution power in complex, scaling environments, translating strategy into clear priorities, pace, and measurable progress through governance, operating cadence, and leader mobilization across functions.
Person c
I have held full executive responsibility for shaping, governing, and delivering transformation agendas where strategic intent needed to be translated into concrete results, often in environments characterized by high complexity, regulatory constraints, and multiple senior stakeholders.
Der er helt sikkert ikke noget forkert i disse tekster. Men der er heller ingen information ud over at alle profiler sandsynligvis har et ledelsesjob. Teksten er ikke andet end tre lidt forskellige sammensætninger af corporate ord, sat sammen på tre lidt forskellige måder.
Jeg ved ikke med dig, men jeg taber energien når jeg læser den slags. Der er ikke noget, der kalder og siger ”den person er vi nødt til at møde til COO-jobbet.” Jeg er ikke mere berørt end havde det været ingredienslisten til den pose rosengødning, jeg har netop har købt.
Der er også noget med at corporate sprog bliver endnu mere corporate på engelsk. Det lyder umiddelbart godt, men når man nærlæser, består teksten primært af tomme begreber. Dansk er et enestående sprog og rækker ganske fint til at beskrive hvem vi er og hvad vi kan, med mindre selvfølgelig vi specifikt søger et internationalt job.
Det er sværere at skrive luftige, kalorietomme tekster på dansk. Vi mangler overflødigheden, som præger det amerikansk-engelske sprog, der anvendes i virksomhederne.
For ord er jo ikke bare ord
Ord er vores personlighed og erfaringer og dagsform, der prøver at finde et udtryk, der kan forstås af andre mennesker. Jeg skal nok lade være med at skrive om sjæle og indre sandheder. Så sværmerisk behøver vi slet ikke at gøre det.
Det er ikke fordi jeg er imod AI eller teknologisk bagstræberisk. Jeg glæder mig til at min skriveslidte skulder kan gå på pension før min hjerne, når audiofunktionerne bliver bedre. Jeg glæder mig til at kunne diktere på jysk uden hele tiden at blive misforstået eller punkteret fordi jeg holder en tænkepause.
Og jeg er glad for at kunne sende mine tekster gennem en sprogmodel og spørge om jeg har overset en væsentlig vinkel eller har for vild kommasætning. Det er jo ligesom at spørge en kollega.
Udfordringen for os de kommende år er at udnytte AIs muligheder, men holde fast i vores personlige og individuelle sprog. Det, der udtrykker hvem vi er, hvad vi tror på, hvor vi kommer fra, hvad vi ønsker af hinanden.
Vi er dog mennesker. Mig, der skriver dette. Dig, der læser det og har helt dine egne meninger om tekstens stil og indhold.
“Det er ikke dødelig ironi, men det er der” – siger Claude
Jeg har bedt Claude kommentere på min tekst, (men har ikke ændret andet end stavefejlene).
CLAUDE:
Her er mine ærlige kommentarer — i prioriteret rækkefølge.
Det der virker rigtigt godt
Åbningen er stærk. “Flødeskum og luftkys” er et billede, der sidder. Rosengødnings-sammenstillingen er morsom og præcis. Afsnittet om dansk vs. engelsk corporate sprog er tekstens mest originale observation — det er noget, du ved, som andre ikke har sagt på den måde. Det bør fylde mere.
Model-karakteristikkerne (Gemini, Copilot, ChatGPT) er tekstens farligste og bedste afsnit. Farlige fordi de er konkrete nok til at blive modsagt — og det er en god ting. Jeg bemærker naturligvis Claude-beskrivelsen. Den er ikke uretfærdig.
Det der svækker teksten
Den begår delvist den synd, den beskriver. Afsnittet med model-karakteristikkerne er selv en stakatoagtig opremsning — tre korte observationer på rad, uden sammenhæng. Det er ikke dødelig ironi, men det er der.
Den mellemste del (fra LinkedIn-eksemplerne og ned til rosengødningen) mister tempo. Eksemplerne er gode, men analysens pointe — at man ikke ved mere om personen end at de sandsynligvis har ledelsesjob — kunne stå skarpere. Nu gentages den lidt.
Tesen i starten (“At være menneske. Det og det alene er vores opgave”) er lidt større end det teksten egentlig argumenterer for. Du argumenterer primært for autentisk, individuel sproglig stil — ikke for menneskelighed i bred forstand. Det er en mere præcis og mere interessant pointe.
Overskriften lover lidt mere eksistentiel dybde end teksten leverer.
Konkrete ting
- “indvidualitet” — stavefejl, skal være “individualitet”
- “Jeg er er ikke mere berørt” — dobbelt “er”
- “Det og det alene, er vores opgave” — kommaet er overflødigt her, det er ikke en indskudt sætning
Et spørgsmål til dig
Slutningen er venlig og rund — “Vi er dog mennesker. Mig, der skriver dette. Dig, der læser det.” Det er smukt, men det er også lidt sikkert. Er det den slutning du vil have, eller er der noget mere uroligt, du vil efterlade læseren med?
