Jeg havde egentlig tænkt at skrive om de vanvittige overskrifter om menneskehedens udslettelse.
Men der er så lidt vi kan gøre ved de vilde kriser, der synes at føde på hinanden, så i stedet vil jeg minde om vi også var bange i 1970’erne, hvor atomvåben var en reel risiko, hvor russerne lå på lur, hvor grænsevagter stoppede os for at se om vi skjulte terroristiske venstrefløjsekstremister som Baader Meinhoff i bagagerummet. Men de fleste af os er her endnu. Og de, der ikke her, forsvandt af andre grunde end atombomber eller russere.
Vi finder forhåbentlig en vej og hvorfor ikke i mellemtiden tage lidt større kontrol og vove lidt mere på de felter, hvor vi rent faktisk har indflydelse?
For eksempel ved at skabe et bedre arbejdsliv.
Os, de privilegerede
Lad mig starte med at slå fast, hvilken målgruppe vi taler om her: kvinder og mænd mellem 45 og 65, mellem- til videregående uddannelse, en indkomst over gennemsnittet, typisk 50.000 kr. eller mere om måneden. Mennesker, der ofte samtidigt har tjent på boligmarkedet og – når de nærmer sig midten af livet – er økonomisk ganske velpolstrede.
Det er alle os, der ikke nødvendigvis bliver slidt fysisk, men på sjælen af uendelige møder, corporate lingo, og den konstant fyldte indbakke. Os, der lader os gribe af præstationstempoet og det organisatoriske drama for dog at føle en form for meningsfuldhed (det er trods alt ikke os alle forundt, at arbejde med sultende børn eller planetens overlevelse.)
Os, der udgør en meget, meget lille del af verdens befolkning. Hvorfor udnytter vi ikke de enorme privilegier det er at kunne skabe den livsstil vi ønsker os? Hvorfor bliver vi i hamsterhjulets trættende monotoni?
Ingen generationer før os har haft så stor mulighed for selv at skabe netop det arbejdsliv, der indeholder den helt rigtige cocktail af inspiration, mennesker, opgaver, indkomst etc. – som vi ønsker. Så hvorfor er det så få, der rent faktisk gør det?
Hvordan kan et bedre arbejdsliv se ud?
”Jeg kan ikke blive enig med mig selv om jeg skal blive eller gå.”
Det er et dilemma, de fleste har oplevet i deres arbejdsliv. Jobbet, virksomheden, opgaverne, chefen er ikke helt skidt nok til at gå, men heller ikke godt nok til at blive. Og alt for ofte er det i øvrigt også uklart, hvor man skal gå hen, hvilket er en af grundene til at alt for mange bliver hængende i det ikke-helt-gode alt for længe, mens de venter på at blive hentet til det næste.
En del venter forgæves.
For mange, hvis du spørger mig.
Der er mange veje til et bedre arbejdsliv, fra det trygge til det vilde, og valget er et spørgsmål om temperament.
Det mest oplagte er samme slags job i en ny organisation, men det kræver, at du ved, hvad der i grunden er problemet: virksomheden, opgaverne, menneskene eller presset?
Lige så trygt er et re-design af dit nuværende job, og du vil blive overrasket over, hvor meget der kan ændres, hvis du selv kommer med konkrete forslag.
I den anden ende ligger det radikale skifte: en porteføljekarriere med deltidsjob, frivilligt arbejde og bestyrelsesposter, som giver frihed, men kræver selvdisciplin; en helt ny uddannelse, som da en af mine klienter forlod kommunikationsbranchen for at blive gartner; eller din egen forretning, som kræver langt mindre i dag, hvor sociale medier og digitale platforme klarer alt fra markedsføring til bogføring.
Og så er der jo acceptens vej til et bedre arbejdsliv, nemlig at forvente mindre af jobbet og i stedet finde tilfredsstillelsen, udfordringerne og meningen i andre af livets arenaer.
Jeg har virkeligt godt og meningsfuldt arbejde – men har længe savnet noget mere fysisk, noget med hænderne. Så jeg har fundet syningen frem igen og har en lille side gesjæft, der bringer mig stor glæde og nogle helt andre udfordringer end dem jeg er vant til.
Hvad holder os tilbage?
Ingen har som vi så frie rammer for at tilrettelægge vores egen livsstil og arbejdsliv. Men som nævnt er der meget få der gør andet end vente på det næste, lignende job. Lad os derfor kigge på de tre mest almindelige barrierer:
Modet
Mod er viljen og evnen til at bære et ubehag uden straks at ville af med det. Mod er ikke fravær af frygt, men viljen til at bære den.
Det er villigheden til at løbe en risiko og leve med, at du ikke ved, hvordan det vil ende. At give slip på en identitet, en stilling, en rytme, uden at have en ny klar. Og gøre det alligevel. Derfor føles mod sjældent som styrke, men som sårbarhed, som svimmelhed, som tomhed. Men netop der, i ubehaget, kan det nye begynde at tage form.
Vanerne
Det kræver mindre mental energi at gøre det samme dag efter dag, end at gøre noget nyt. Det nemmeste i verden er at lade stå til. For der er jo hele tiden noget der presser på og som jeg er nødt til at tage mig af, før jeg kan begynde at tænke strategisk. Ikke?
At gøre det samme i morgen som i dag, at blive i jobbet, i kalenderen, i rutinen, kræver meget mindre end at bryde ud af det.
Det kræver mindre mental anstrengelse, helt konkret: hjernen foretrækker autopilot. Og i tider hvor der er så meget at forholde sig til, kan det virke uoverskueligt at skulle ændre de daglige rutiner.
Det er derfor fyringer indimellem kan føles som både en lettelse, et skub og en ny chance.
Fantasien
Indtægt, mening, begejstring, udvikling, fællesskab eller hvad du nu har af værdier og behov, behøver ikke komme fra den samme aktivitet. Men når man sidder i et givet job og kigger ud over joblandskabet, er det supersvært at få øje på andet, end noget man kender i forvejen. Så her er en lille øvelse, der kan give dine tanker et skub på vejen.
Lav tre kolonner: funktion, mennesker, situationer. Skriv alle de funktioner, du behersker og kan lide at udføre. Noter de typer mennesker, du holder af at omgås. Og afslut med en række forskellige situationer, du trives i. Kombiner så på kryds og tværs og se, hvad der dukker op.
Fantasien lader os se nye kombinationer af kendte elementer. Mere kompliceret er det ikke.
Verden er kaotisk og der er dage, hvor jeg har svært ved at se lyset, men det nære er altid en trøst og et af de vigtigste kriseværktøjer er at gøre noget ved de ting, vi kan gøre noget ved.
Lad os hjælpe hinanden med at bevare fokus på det.
Kærlig hilsen
Charlotte
💙🙏🏻
Ps – Jeg skriver i disse uger på guiden Et bedre arbejdsliv. Den bliver sendt til alle på mailinglisten, før den kommer til salg
