De fleste af os bevæger os gennem livet med en relativt stabil fornemmelse af, hvem vi er. Vi vågner om morgenen, drikker kaffen, går ud af døren, ind i bilen, op på cyklen og forholder os resten af dagen til andre mennesker, begivenheder, oplevelser, sanseindtryk som om vi var en stabil masse af jeg-hed. En fast formet størrelse af identitet, der altid er i oplevelsens centrum.

Dette er mig, derude er verden. Når verden gør sådan, reagerer jeg sådan. Når jeg gør sådan, reagerer verden sådan. En konstant interaktion mellem det jeg tror, jeg er – og resten af verden.

Mig mod verden. Mig med verden.

Og sådan går det fint nok og upåagtet i en stor del af livet. For de fleste. Indtil skilsmissen truer, et barn bliver sygt, virksomheden kommer i problemer, chefen fyrer dig med et frosset smil.

Kort sagt, indtil livet driller.

Så er det, at vi ligger der i fosterstilling, tidligt om morgenen, før daggry, i den mørkeste ensomhed og spørger os selv: »Hvem er jeg? Hvad er jeg?« Disse uudgrundelige spørgsmål, som alle reflekterende mennesker stiller sig selv på forskellige tidspunkter i livet. Og når vi stiller dem i livets kriser, er det sjældent favorable svar, der dukker op.

Medmindre vi kommer så langt ud, at der kun er selve den menneskelige essens tilbage. At det kun er livet selv, vi kan kalde vores. Når børn dør eller kærligheden forsvinder, når vores livsværk krakelerer eller sygdommen hærger os.  Når vores identitet udfordres. Når vi mister vores tro, mening og betydning. I disse, sjælens mørke stunder møder vi skyggen eller essensen af os selv.

Mennesket har en fast tro på, at vi er centrum i universet, slutprodukt af en million-år lang evolution og det mest intelligente væsen. Vel at mærke intelligens baseret på vores egne standarder. Hvilket svarer til, at kænguruen siger til egetræet: »Jeg er mere intelligent end dig, for jeg kan springe højere, og intelligens er lig med evnen til at springe.«

Men uanset om vi er lidende ofre for verdens uretfærdighed, magtfulde topbosser med privilegier eller anonyme ansatte, der vandrer samme strækning hver dag, så har vi selvoptagelsen som default-indstilling.

Medmindre vores børn eller allernærmeste trænger så meget til os, at vores egne behov træder i baggrunden.  Medmindre vi aktivt og bevidst har trænet evnen til at sætte os selv til side.

Vi er hver især centrum i et univers, vi kalder virkeligheden.

Så lidt vi dog forstår andre … og os selv.

PS: Vil du arbejde videre med forholdet til dig selv, kan du læse min korte bog om selvtillid via knappen nedenfor.

Få SIDSTE UDKAST i din indbakke

Jeg skriver om ledelse, arbejdsliv og eksistens til dig, der leder andre og selv er redskabet.

BOOK EN UFORPLIGTENDE SAMTALE

Hvis du har brug for afklaring omkring din videre karriere, er kørt fast i en relation, har svært ved at navigere i det taktiske spil, er i tvivl om din ledelseseffektivitet eller lignende.

Lad os tage en snak om hvorvidt et coachingforløb vil være være nyttigt for dig.

Tidligere indlæg

“Jeg ved ikke, hvem jeg er.”

“Jeg ved ikke, hvem jeg er.”

”Nu ved jeg, hvad spørgsmålet er,” sagde P. ”Det er…” han tøvede, ”det er, at jeg ikke rigtig ved, hvem jeg er. ”  Vi var nået til afslutningen af et coachingforløb, var gået så meget over tid at den næste klient ville komme indenfor få minutter. Jeg havde talt...

læs mere
Den beslutning, du bliver ved med at udskyde

Den beslutning, du bliver ved med at udskyde

Der er noget paradoksalt ved at være et kompetent, handlekraftigt menneske, der hver dag træffer beslutninger med væsentlige konsekvenser for andre mennesker, men som ikke kan få sig selv til at træffe en vigtig beslutning om sit eget liv. Jeg møder det med mellemrum...

læs mere
Gratis moral, kostbare krav

Gratis moral, kostbare krav

Jeg læste for nylig et opslag, som fik mig til at tænke på afstanden imellem de krav vi stiller og vores villighed til selv at efterleve dem. Marianne Dahl pegede helt rigtigt på det paradoksale i, at opbakningen til svinevelfærd har fyldt meget i det seneste valg og...

læs mere

Se alle tidligere indlæg

Jeg skriver hver uge om ledelse, arbejdsliv og eksistens.

Du kan sikre dig de nye tekster direkte i din indbakke, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet SIDSTE UDKAST.

Tilmeld nyhedsbrev

* nødvendig

Du kan også booke en uforpligtende snak, hvis du har en udfordring du ønsker at vende.

 

 

“Det er nemmere at høre, når verden kalder – og hvad den siger – hvis man kender sig selv”