eg er vokset op med tilknappede habitjakker og en skarp adskillelse mellem det private og det professionelle liv. Den indstilling er blevet udfordret de senere år, hvor sårbarhed er blevet et tema og hvor mennesker – langt overvejende kvinder – viser deres smerte på sociale medier. Der er noget smukt og tillidsfuldt og meget, meget menneskeligt over det. Det hjælper os med at nærme os hinanden og med at redefinere hvad det vil sige at være menneske i offentligheden. Det skaber mere ægte samtaler.
Men hvordan finder vi grænsen for hvad der skal deles – og hvad der ikke skal? Hvordan balancerer vi en akut behovstilfredsstillelse og følelse af at blive set mod vores professionelle perspektiver på både kort og lang sigt? Og hvad er vores sociale ansvar, vores forpligtelse til hensynsfuldhed overfor vores medmennesker; hvor går grænsen mellem mit behov for at udtrykke mig og andres behov for selv at vælge hvilke følelsesmæssige budskaber de vil udsættes for?
I denne digitale æra, hvor sårbarhed og autenticitet er blevet valuta, kræver det en delikat balance at navigere på professionelle sociale medier som LinkedIn. Deling af personlige historier og erfaringer kan forstærke ægtheden, gøre en relaterbar og åbne for inspiration. Det kan styrke netværk og fremme en kultur af åbenhed, hvor individuelle fortællinger belyser den menneskelige side af arbejdslivet, af forretning, af kapitalismen endda. Disse fortællinger kan også hjælpe med at differentiere os i et hav af ensartede professionelle profiler.
På den anden side kan en overflod af personlige detaljer virke irrelevant og endda føre til, at professionelle relationer svækkes. Overeksponering kan skade ens professionelle fremtoning, og ikke alle reaktioner på sådanne delinger er positive. Der er en risiko for at fortællingerne bliver for følelsesladede eller dramatiske til en professionel sammenhæng, og grænsen mellem det personlige og professionelle kan blive sløret. det er ikke min opgave at beskytte LinkedIn som en professionel netværksplatform, men det er interessant at iagttage hvordan platformen ændres af brugerne.
Så hvordan finder vi den rette balance mellem sårbarhed og professionalitet?
Hver især?
Hvordan gør du?
Sårbarhed, behov og karriere
