Pressemeddelelsen indeholder naturligvis ikke ordet ’fyring’ – men taler om ”ændret strategisk retning”, “fælles beslutning” og andre forblommelser.
“Jeg er blevet fyret!”
Smag lige på den sætning. På den nedværdigende ydmygelse og frygt for fremtiden, der gemmer sig bag ordene. På skammen over at blive vejet og fundet for let. At blive fyret er det største professionelle nederlag – og muligheden for den største personlige sejr.
Men først må helten vandre gennem mørket. Først må jeg leve med smerten og svigtet og skuffelsen. Se min taberprofil i øjnene, vågne i koldsved og panik over hvordan familien skal forsørges og stirre ned i afgrunden af min egen irrelevans. Tvivle på alt og stole på ingen.
For hvis jeg ikke tager rejsen ned til det professionelle helvede, har jeg spildt den enestående mulighed der er for at bruge en fyring til andet og mere, end noget der blot skal glemmes og overstås. En fyring er, ganske som et nært dødsfald, en skilsmisse eller et sygt barn, en af livets helt store prøvelser. Vil jeg overdøve smerten, snakke udenom, lade som om jeg ikke er berørt eller lade situationen transformere mig?
De mest interessante mennesker, de dygtigste ledere, de mest succesfulde iværksættere har alle været der på bunden af afgrunden i svigtet, smerten og skuffelsen. Og de har rejst sig. Med ar og krøllet tøj og hår, der trænger til at blive klippet.
Men de har forstået én ting; nemlig at livet er kaotisk, at de selv er både helte og fjolser, at arbejdslivet er forbigående og overvurderet. De har indset, at mennesket, den anden, næsten, kollegaen, medarbejderne, chefen er fejlbarlig og komplekse og forunderlige. Og disse mennesker, der har taget rejsen til dybet og er vendt tilbage, ved nu, at det at vandre rankt og stærkt gennem livet ikke er den ufejlbarlige forundt. Det er kun muligt, når man har været såret og rejst sig igen.
Så når den professionelle ulykke rammer (og det gør den i enhver ambitiøs karriere); lad den da ramme dig fuldt. Brug dens kraft til at blive klogere, stærkere, mere empatisk. Eller som buddhisterne siger: Ride the tiger – don’t let it terrorize you.
Og her er hvordan du gør:
TAG DIG SAMMEN. Betragt hver dag som en arbejdsdag. Stå op som du plejer. Lav din arbejdsdags-hygiejne – ikke noget med løbebukser og strithår – og send dermed signal til sindet om at du er arbejdsklar og – villig. Det er ikke lørdag eller ferie. Arbejd fire timer til frokost med at svare mails, invitere til kaffemøder, ringe til folk, være aktiv på LinkedIn (Facebook og Instagram, kun hvis din næste arbejdsgiver findes der).
VÆR DISCIPLINERET. Arbejd dedikeret, koncentreret, seriøst. Det handler om din selvtillid, dit bidrag og din plads i samfundet, din professionelle fremtid – og lige nu er ingen opgave vigtigere. Efter frokost kan du holde fri og bruge tiden til at lave ting du nyder og bliver inspireret af.
VÆR I KAMPFORM. Stærk krop = stærkt sind. Giv kroppen den nødvendige næring, hvile og bevægelse. Du ved hvad der skal til. Du skal bruge alt dit mod til at række ud og risikere afvisning eller folks nysgerrige blikke så fulde af selvtilfredshed og falsk tryghed. Så gå stolt. Se folk i øjnene, hold blikket. Mod er en muskel, der bliver stærkere med brug.
Når vi snubler i livet, kommer vi til at dukke os, hvilket signaler kamp/flugt/frys til nervesystemet. En sammensunken krop opfordrer andre til at træde på dig, miste respekten for dig – eller tro, at de skal redde dig. Det er ikke kønt, det er ikke civiliseret; det er serotonin og biologi som du kan iagttage i både mennesker og dyr.
PRØV NOGET NYT. Bevæg dig nedad, til siden, opad. Skift bane. Og hvis intet af det virker, så ring til mig, så skal jeg hjælpe dig med at omdefinere spillet. Du behøver ikke holde dig indenfor den kategori og klassificering og nomenklatur du har været i indtil nu. Det kan være svært at se alternativerne, når man vandrer i mørket, men der er så mange måder at tjene sine penge og nyde sit arbejde og værne om sin sjæl på.
BESØG FØLELSERNE. Du har brug for at kunne træffe beslutninger, der ikke er forvanskede af frygt eller sårbarhed. Du har brug for at være så rationel som det nu er muligt. Derfor er det nødvendigt at sætte tid af til følelser. Tillad dig selv at føle – endda svælge i følelser. For en stund. En kort stund. Mærk, undersøg og dyrk vreden, såretheden, hævngerrigheden, jalousien.
Og nej, du er ikke afklaret omkring din situation, før du har besøgt følelsernes mørke inferno. En fyring opleves som en svigtet psykologisk kontrakt, et aftalebrud, en katastrofe, en personlig afvisning. Men vær varsom med at udtrykke dine følelser. Svin ikke din ex-chef til på sociale medier, lad være med at lække virksomhedens patenterede hemmeligheder. Mærk følelserne, men undlad med at handle på dem. Lad dem ikke forsure, forvitre, forvrænge og forstyrre den rationalitet, der skal bringe dig videre i dit professionelle liv.
JUST DO IT! Der sker for lidt eller ingenting, hvis du ikke handler. Det er din opgave at tage initiativet. Det står i den arbejdsløses jobbeskrivelse. Så – ræk ud, skriv til folk, ring, send en sms. Kontakt dem, du allerede kender – og dem, du ikke kender. Vær høflig og taknemmelig, men insisterende.
GØR DIG DYGTIGERE. Der findes rigtig mange gode kurser på nettet. Puds dine kompetencer og fortidens resultater af, så de ikke lyder som livløse gentagelser, (gen)skriv fortællingen om dit professionelle jeg. Kombiner kompetencer og erfaringer og personlighed på en ny måde.
SIG JA. Dilemmaet alle job-og kærestesøgende mennesker oplever: skal jeg tage den forpjuskede mulighed i hånden versus den perfekte på taget? Mit råd: sig ja. Du kan altid skifte eller forbedre.
Hvad har du af gode råd til at komme videre efter en fyring?
Maleri Elin Engelsen Sådan er det med drømme
Fyringen – og hvordan du kommer videre
