Der er en del kriser i mit professionelle liv. Fra små til enorme, fra mindre ændringer i hverdagen til en fuldstændig anden livsstil. Det kan være en fyring, salget af en personligt ejet virksomhed (hvilket kan være en umenneskelig hård proces), shitstorme, ledelseskollaps og personlige tragedier som dødsfald eller børns sygdom. Og der har været mine egne kriser selvfølgelig. Så jeg har en del erfaring med at komme gennem en krise med så mange fakulteter intakt som muligt.
En krise er karakteriseret ved at være uventet, følelsesmæssigt og mentalt overvældende, opfattes som en trussel og kan ikke løses med sædvanlige metoder.
Først og fremmest gælder det om at minimere de kidnapningsforsøg, der sker fra følelsernes side over for den rationelle tænkning og adgangen til selvbevidsthed, så du kan træffe de rigtige beslutninger og undgå nedsmeltning. Der er en række forskellige ting man kan gøre men lad mig dele nogle af de vigtigste:
Sørg for at kroppen har hvad den skal bruge af søvn, mad og bevægelse. Det er virkelig grundstammen i at komme gennem en krise. Ikke for meget søvn, mad, bevægelse, ikke for lidt. Og det kan jo være svært. Svært at sove, svært at finde energien eller tiden til bevægelse. Men det er virkelig et must. Hvis søvnen udebliver, så kan yoga nidras dybe afslapning være en mulighed (du kan finde masser af instruktioner på nettet). Grunden til at kroppens behov skal dækkes først, er at det direkte påvirker neurotransmittere og hormoner, der sikrer at vi har adgang til det præfrontale cortex, hvor overblikket og roen befinder sig.
For at sikre det skal du bruge rammer. De kendte rammer er væk, for en krise er i sin natur kaotisk med uforudsete begivenheder og en ukendt afslutning. Daglige rutiner er kritiske. Det giver kroppen bedre mulighed for at finde afspænding, og det giver dig en meget nødvendig følelse af kontrol. Du kan måske ikke kontrollere de store ting, men du kan kontrollere de små, hvilket er beroligende for nervesystemet. Faste rutiner regulerer stresshormoner og fremmer modstandsdygtighed.
En anden kritisk ting er at drosle ned til 60 % energiforbrug. Du skal simpelthen lave mindre end du plejer og end du kan, dels fordi det pres følelserne udsætter din hjerne og krop for, er trættende (der er en grund til, at børn falder i søvn, når de har grædt). At bearbejde intense følelser, især i en krise, kræver betydelig mental energi og aktiverer kroppens stressrespons, hvilket kan føre til fysisk og psykisk udmattelse. Denne konstante følelsesmæssige bearbejdning tapper for ressourcer, hvilket gør os trætte.
Og så er der jo altid de gode teknikker fra mindfulness, der minder os om, at det meste af smerten i en krise – er i vores hoved. Og det er altså bare tanker.
This too shall pass …
Kriser
