Der findes en særlig slags udmattelse, der føles som en konstant stemme, der hvisker: ”Jeg burde. Jeg skal. Jeg er nødt til.” En følelse af, at intet nogensinde er godt nok.
Det tænker jeg, de fleste har mærket den i pressede perioder. Og i december.
Men den følelse kan udvikle sig til en eksistentiel udmattelse, der bliver et grundvilkår vi glemmer at udfordre. Vi vænner os til at være trætte. Vi har adopteret at gøre mere og gøre det bedre. Vi finder os i at kalenderen bliver proppet så der ikke er plads til toiletbesøg, til at modtage 200+ mails om dagen, hvilket er 180 mere end nogen orker at besvare i længden. Vi accepterer nye krav til ledelse med hver ny bølge i ledelsesmoden. Vi tilpasser os ydre krav som var de uundgåelige.
Men hvorfor?
Det føles som et kapløb mod … hvad? Undergangen, døden, fattigdommen, udstødelsen?
Hvorfor?
Vi lever i en tid, hvor det aldrig er nok bare at være. Svend Brinkmann har i årtier turneret med advarslen om at optimere mennesket, men kulturen og eksperterne og pressen og de fleste af os har ikke hørt efter. Og bag os står en lille djævel og hvisker: ”Det er aldrig nok.”
For vi skal træne regelmæssigt, helst varieret. Spise sundt, helst økologisk, antiinflammatorisk, plantebaseret. Faste periodisk, helst i mere end 16 timer. Sove nok, helst i 7-8 timer i et mørkt, køligt rum uden skærme. Meditere dagligt for at styrke fokus og reducere stress. Vi skal udvikle os; høre podcasts, læse bøger, tage kurser. Og selvfølgelig praktisere taknemmelighed, så vi kan mærke alt det, vi bør værdsætte.
Før var det sådan nogle typer som mig og måske damebladene, der opmuntrede til sund livsstil og selvudvikling. Nu er min avis også begyndt at blande sig i min livsstil og påtage sig en psykologiserende og prædikende rolle.
Vi skal netværke og være synlige her. Vi skal læse Børsen, Berlingske og Finans, tage til konferencer og lære nye kompetencer, helst noget med AI. Vi skal forbruge bæredygtigt, rejse til inspirerende steder med lavt CO₂-aftryk, have et smukt hjem, være passionerede og engagerede – alt sammen uden at brænde ud. Og selvfølgelig være nærværende, kærlige, omsorgsfulde over for familie og venner.
Hvis du er leder, kommer der lige et ekstra tryk: Du skal levere resultaterne, implementere strategien, drive transformationen, sikre bæredygtighed og diversitet. Du skal være visionær på virksomhedens vegne, nærværende for medarbejderne, navigere magtspil og ressourceknaphed. Du skal være robust under pres, sårbar og autentisk og helst have en aktiv bestyrelseskarriere. Især hvis du er kvinde.
Der er flere årsager til at vi lader os drive af ydre krav, f.eks.: Det giver en følelse af kontrol og mening i en kaotisk verden. En ubevidst antagelse om at vi skal præstere for at være gode nok. Vores indre kritiker er skånelsesløs perfektionist. Vi har lært at kærlighed fortjenes gennem indsats. Præstationen holder tomhedens spørgsmål og følelser væk.
Men det er faktisk nok.
Det, du gør, er nok.
Og det er nok, at du er.