Splittelse som psykologisk våben – og ledelsesstrategi

nov 4, 2025

Konflikt er et yderst effektivt våben. Spørgsmålet er bare, hvem der holder det. Og hvad de bruger det til.

Nogle ledere skaber sammenhold. Andre skaber splittelse som en bevidst strategi, hvor vildt det end lyder.

For mange år siden, arbejdede jeg for den nyudnævnte leder i en stor dansk virksomhed. Vi havde netop gennemført en workshop med direktionen og han og jeg stod nu i hallen og snakkede om hvordan det var gået og om den forestående transformation vi skulle igennem. Jeg husker ikke mit spørgsmål, men jeg husker hans svar, “Jeg smider nogle landminer ud, læner mig tilbage og ser, hvad der sker.”

Han var kendt for en usentimental, konfrontatorisk ledelsesstil og hurtige beslutninger uden pædagogisk indpakning. Han skabte bevidst uro i organisationen for at presse forandringer igennem og skar til, hvor det gjorde ondt. Målet var effektivisering og resultatoptimering, midlerne var benhårde nedskæringer og en ubøjelig tilgang til forandring. Han lod landminerne lave kaos så tingene sad løst og kunne ændres.

Resultatet var frygt og spænding.

Han havde en dyb og instinktiv forståelse for, at frygt og uro kan være et kraftfuldt brændstof.

Han skabte kortsigtede økonomiske resultater og skar fedtet fra, men hans tilgang manglede strategisk, kulturel og markedsmæssig forståelse, så virksomhedens grundlæggende problemer blev ikke løst.

Men resultaterne er sjældent varige.

I magtens verden, som vi ser det udspillet lige nu, rusker konflikter op i det stagnerede og etablerede, skaber handling og bevægelse. Frygt og vrede er voldsomme kræfter, og hvis du kan slippe dem løs i en kontrolleret, styret form, så har du noget meget potent. Splittelse er sjældent så tydelig, men sniger sig i skyggerne, subtilt, ubemærket.  

Amira og Logan Roy som rollemodeller


I magtens verden har konflikt og splittelse altid været et anvendt våben.

Vi ser det, når ledere opmuntrer til intern konkurrence, hvilket giver både energi og rivalisering og afholder folk fra at konfrontere lederen. Vi ser det i selektiv og kontrolleret kommunikation, så ingen har det fulde billede. Tænk Amira i Den Sorte Svane og Logan Roy i Succession.

Splittelse kan skabe en form for energi og fremdrift, især i starten.

Konflikter kan meget godt; de kan få uenigheder frem i lyset, skabe energi og drivkraft, kreativitet. Men de slider på nervetrådene hos alle, undtagen hos det menneske, der orkestrerer dem. Splittelser kan skabe kortsigtede resultater, men udhuler den psykologiske tryghed.

Konflikter kan bryde vanetænkning, presse individer til at tænke hurtigere og i nogle tilfælde fremme innovation. Samtidig giver det lederen en central position og hvis de så bygger individuelle alliancer sikrer de en personlig loyalitet og opbakning, selv når organisationen som helhed lider.

Men hvorfor?

Men hvorfor, tænker du måske, hvorfor ville nogen dog ønske at smadre en organisation for kortvarig og egen vindings skyld?

Af samme grund som al dårlig ledelse (og generel dårlig opførsel) er født af: for stort ego, for lille selvværd, for meget frygt, for lidt kærlighed, mistillid til andre, til sig selv, til livet. og ikke mindst, en manglende tro på at fællesskabet er stærkere end individet.

Når den slags mennesker får magt som de har agt, og kan styre informationsstrømmen, centralisere beslutningerne, skabe alliancer og bygge fjendebilleder, ja så har de en ret stor kontrol over magten og kan undgå at andre udfordrer deres autoritet.

For lederen giver det ro på nervesystemet, når negativ energi, vrede, frustration og frygt spiller sig ud mellem medarbejdere; han bliver den eneste med overblikket, og kan skabe personlige alliancer i et uigennemskueligt system, der kan give en næsten blind loyalitet fra medarbejderne. Det starter som en strategi, men ender ofte med at være instinktivt: en leder, der kun kan opretholde magten gennem nye konflikter.

Men prisen for splittelse er høj. Tilliden mellem medarbejdere svækkes, tilliden til lederen erstattes af frygt. Organisationen fragmenteres og mister evnen til at samarbejde effektivt, hvilket gør langsigtede beslutninger vanskelige. Når spændinger konstant ulmer, forsvinder den psykologiske tryghed. Ingen tør udfordre status quo eller tænke stort af frygt for konsekvenserne.

Det giver kontrol og midlertidig usårlighed. Men det er en illusorisk kontrol, en skrøbelig konstruktion.

Og det holder aldrig i længden.

Heldigvis.

Så det håb har vi 🕯️

PS: Vil du vide mere om at lede gennem konflikt og splittelse, kan du læse Ledelse i kaos 2 via knappen nedenfor.

Få SIDSTE UDKAST i din indbakke

Jeg skriver om ledelse, arbejdsliv og eksistens til dig, der leder andre og selv er redskabet.

BOOK EN UFORPLIGTENDE SAMTALE

Hvis du har brug for afklaring omkring din videre karriere, er kørt fast i en relation, har svært ved at navigere i det taktiske spil, er i tvivl om din ledelseseffektivitet eller lignende.

Lad os tage en snak om hvorvidt et coachingforløb vil være være nyttigt for dig.

Tidligere indlæg

“Jeg ved ikke, hvem jeg er.”

“Jeg ved ikke, hvem jeg er.”

”Nu ved jeg, hvad spørgsmålet er,” sagde P. ”Det er…” han tøvede, ”det er, at jeg ikke rigtig ved, hvem jeg er. ”  Vi var nået til afslutningen af et coachingforløb, var gået så meget over tid at den næste klient ville komme indenfor få minutter. Jeg havde talt...

læs mere
Den beslutning, du bliver ved med at udskyde

Den beslutning, du bliver ved med at udskyde

Der er noget paradoksalt ved at være et kompetent, handlekraftigt menneske, der hver dag træffer beslutninger med væsentlige konsekvenser for andre mennesker, men som ikke kan få sig selv til at træffe en vigtig beslutning om sit eget liv. Jeg møder det med mellemrum...

læs mere
Gratis moral, kostbare krav

Gratis moral, kostbare krav

Jeg læste for nylig et opslag, som fik mig til at tænke på afstanden imellem de krav vi stiller og vores villighed til selv at efterleve dem. Marianne Dahl pegede helt rigtigt på det paradoksale i, at opbakningen til svinevelfærd har fyldt meget i det seneste valg og...

læs mere

Se alle tidligere indlæg

Jeg skriver hver uge om ledelse, arbejdsliv og eksistens.

Du kan sikre dig de nye tekster direkte i din indbakke, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet SIDSTE UDKAST.

Tilmeld nyhedsbrev

* nødvendig

Du kan også booke en uforpligtende snak, hvis du har en udfordring du ønsker at vende.

 

 

“Det er nemmere at høre, når verden kalder – og hvad den siger – hvis man kender sig selv”