Du har hørt det så tit fra velmenende mennesker – og andre – at du bare skal “være i nuet”. Du har læst det, ikke kun på Instagram og i sundhedsmagasiner, men i landsdækkende aviser.
Hvilket nu? har du lyst til at råbe. Dette nu? Eller det her? Men du er et høfligt menneske, så du nikker bare.
Lad mig give dig et par tip.
Nuet er det eneste liv, du har. Det eneste, hvor du kan mærke livet. Nuet er der, hvor du smager de nye kartofler og dufter efterårets råd i skovbunden.
Nuet er der, hvor du mærker smerten i lænden og solens varme mod huden.
Nuet er der, hvor vreden skærer gennem dig som knive, og sorgen tynger som en vinterdyne. Der, hvor glæden bobler i maven som barndommens citronsodavand, og frygten kravler med iskolde fingre op ad din rygsøjle.
Dét er nuet.
Nuet er den direkte oplevelse. Der, hvor ingen fortolkninger og forklaringer, står mellem dig og oplevelsen. Der, hvor du ikke behøver sige til dig selv: “Det er et jordbær” for at kunne smage den sprøde, syrlige sødme. Nuet er livet uden tankernes filter – råt og rigt.
Blev du klogere? Lad mig give dig et mere konkret tip:
Nuet er der, hvor din krop er. Hvis du ikke kan huske det på anden måde, så tænk på at nuet er lige der hvor du placerer fødderne. Eller røven for den sags skyld.
Du kan tænke tilbage på sidste weekends hyggelige familiemiddag, men du kan ikke smage maden eller se onkel Pouls øjne spille, mens han fortæller gamle historier. Du kan måske huske smagen og indtrykket. Men at huske er en mental proces, der ikke bærer sanseindtrykkets nuancer af oplevelser.
Nuet er der, hvor din krop er, mens du tænker på sidste weekend.
Du kan forestille dig det møde, du skal deltage i om to timer. Du kan forberede dig, men du kan ikke se bestyrelsesformandens ansigtsudtryk eller dufte CFO’ens beske adrenalin, når han fremlægger sidste kvartals skuffende resultater. Dine tanker kan finde frem til mødet. Men dine sanser og følelser er der, hvor din krop er.
Lige her, lige nu.
Dette – at være i øjeblikket, med det – er en slags total synken ind i livet i stedet for at søge efter en mening i det meningsløse gennem mental aktivitet.
Selvom vi kan diskutere, tænke og læse om meningsfuldhed på et abstrakt og generelt niveau, så kan vi ikke varme os ved den. Den eneste oplevede meningsfuldhed taler et andet sprog end det kognitive. Det skal mærkes, væres, føles, intuieres.
Vi kan ikke tænke os til meningsfuldheden. Vi kan kun være os til den. Og det foregår der, hvor kroppen er.
Og uanset hvad der ellers sker i verden, så har vi dette: Nuet, det eneste liv, der kan leves.
Elin Engelsen, Emigranten 120×130 cm.
uet er der, hvor din krop er, mens du tænker på sidste weekend.
