Pressemeddelelsen indeholder naturligvis ikke ordet ‘fyring’, men taler om ændret strategisk retning, fælles beslutning og andre forblommelser.
“Jeg er blevet fyret!”
Smag lige på den sætning. På den nedværdigende ydmygelse og frygt for fremtiden, der gemmer sig bag ordene. På skammen over at blive vejet og fundet for let. At blive fyret (- eller gå konkurs eller blive offentligt hængt ud for professionelle fejl og mangler) kan medføre prestigetab, social isolation og økonomisk pres. Det kan føles som det største professionelle nederlag.
Men en fyring (konkurs, offentlig udskamning etc.) kan også give muligheden for den største personlige sejr.
Først må helten og heltinden dog vandre gennem mørket. Først må jeg leve med smerten og svigtet og skuffelsen. Se min taberprofil i øjnene, vågne i koldsved og panik over hvordan familien skal forsørges og stirre ned i afgrunden af min egen irrelevans. Tvivle på alt og stole på ingen.
For hvis jeg ikke tager rejsen ned til det professionelle helvede, har jeg spildt den enestående mulighed der er for at bruge en fyring til andet og mere, end noget der blot skal glemmes og overstås. En fyring er, ganske som et nært dødsfald, en skilsmisse eller et sygt barn, en af livets helt store prøvelser. Vil jeg overdøve smerten, snakke udenom, lade som om jeg ikke er berørt eller lade situationen transformere mig?
De mest interessante mennesker, de dygtigste ledere, de mest succesfulde iværksættere har alle været der på bunden af afgrunden i svigtet, smerten og skuffelsen. Og de har rejst sig. Med ar og krøllet tøj og hår, der trænger til at blive klippet.
Men de har forstået én ting; nemlig at livet er kaotisk, at de selv er både helte og fjolser, at arbejdslivet er forbigående og overvurderet. De har indset, at mennesket, den anden, næsten, kollegaen, medarbejderne, chefen er fejlbarlige og komplekse og forunderlige. Og disse mennesker, der har taget rejsen til dybet og er vendt tilbage, ved nu, at det at vandre rankt og stærkt gennem livet ikke er den ufejlbarlige forundt. Det er kun muligt, når man har været såret og har rejst sig igen.
Så når den professionelle ulykke rammer (og det gør den i enhver ambitiøs karriere); lad den da ramme dig fuldt. Brug dens kraft til at blive klogere, stærkere, mere empatisk. Eller som buddhisterne siger: Ride the tiger, don’t let it terrorize you.
Det kræver selvfølgelig et stykke indre arbejde. Der er nogle ideer og overbevisninger, der skal undersøges og revideres, kameler der må sluges, vaner der må ændres, følelser der må gennemleves. Eneste måde at blive klogere på. Eneste måde at komme gennem professionelle kriser med mere end smerte og skuffelse.
En fyring er en af livets mavepustere, der kræver det umulige af os, mens meget virker håbløst og uoverskueligt. Men det er også døren til friheden (i det mindste for en stund), hvor der pludselig er tid til at gå en langsom tur og lave hønsekødssuppe på egen fond. Og det kan være døren til en anden slags arbejdsliv; et arbejdsliv med større glæde, nye mennesker og opgaver og – hvis du laver dit indre arbejde – et arbejdsliv, der ikke ejer dig.
Jeg har selvfølgelig haft mange klienter gennem årene, der er blevet fyret og nogle der har været hængt ud i pressen som tåber og det, der var værre. Jeg har rådgivet en del gennem professionelle kriser. Nogle af konkrete råd jeg plejer at give, har jeg samlet, i en guide, du kan downloade, printe ud og have ved hånden. Den giver dig disciplinen og de handlinger, der skal til for at komme videre. Der er masser af andre og (måske bedre) råd, men disse er mine; afprøvede og testede af virkelige mennesker i virkelige kriser.
Hvis teksten her rammer dig og din situation, hvis du selv er blevet fyret og endnu ikke har fået din næste rolle, så ønsker jeg dig mod og styrke og smidighed.
Hvis du kender nogen, der netop er blevet fyret, så send nyhedsbrevet videre til dem. Nogle gange hjælper det at vide, at man ikke er alene.
