Vi er blevet virkelig bange for smerte. Vi medicinerer som aldrig før, ikke kun fysisk, men også i de dialoger vi fører her på platformen. For nylig skrev jeg et indlæg om ensomhed i ledelse, hvor der kom mange værdifulde forslag til, hvordan deling af ensomhed med andre kan lindre. Det er naturligvis og åbenlyst sandt. Få ting heler menneskesjælen som følelsen af forbundenhed med andre mennesker, med naturen, eller med det guddommelige.

Men min pointe er at vi ikke kun skal søge efter smertestillende midler – selvom det selvfølgelig også er vigtigt – men udvikle styrken til at bære livets smerte, så vi ikke bliver slået ud, når den uundgåeligt rammer os. Den eksistentielle ensomheds karakter er præcist at den ikke kan afhjælpes i det øjeblik, de timer, dage, uger hvor den opleves. Den eneste mulighed vi har, er at bære den.

Jeg bekymrer mig over vores insisteren på, at livet skal være uden smerte.
Jeg bekymrer mig over tendensen til at fokusere på midler, der dulmer mere end de helbreder.

Hvorfor er vi så bange for smerte? Er den ikke en af de mest transformative og transcenderende kræfter? Al kreativitet er født ud af smerte. Dyb refleksion og indsigt er ofte født af smerte. Det skarpe argument, den pludselige indsigt – alt kan springe ud fra smerte. Modet til at overskride egne grænser og samfundets konventioner kan være drevet af smerte.

Personligt tror jeg mere på at bygge styrke til at bære, fremfor at søge efter smertestillende midler. Men det er min position i livet og i mit håndværk. Ikke den rigtige, ikke den eneste – men en position.

Smerte er en del af livet, også af arbejdslivet og især af ledelse. Vi burde respektere den, ikke bare for dens kreative kraft, men også for den tvungne selvindsigt den fører med sig, for dens evne til at gøre os ydmyge over for universets ufattelighed og tvinge os til at indse at vores kontrol er en illusion.

Smerte er en universel menneskelig faktor og den mest direkte vej til en empati, der ikke er omklamrende eller overfladisk. Den lærer os om livets væsen og åbner vores øjne for vores fælles menneskelighed. Det er den mest direkte måde at forstå et andet menneske på et dybere niveau.

Ingen grund til at haste så meget med at dulme den.

ps – indlægget er ikke en opfordring til at kaste sig under kniven uden bedøvelse eller undlade at tage relevant medicin, men en påmindelse om at livet OGSÅ er smertefuldt og at der er meget godt at hente ved at kunne bære en vis mængde smerte.

PS: Vil du øve dig i at være med det svære, kan du købe min guidede Metta-meditation via knappen nedenfor.

Få SIDSTE UDKAST i din indbakke

Jeg skriver om ledelse, arbejdsliv og eksistens til dig, der leder andre og selv er redskabet.

BOOK EN UFORPLIGTENDE SAMTALE

Hvis du har brug for afklaring omkring din videre karriere, er kørt fast i en relation, har svært ved at navigere i det taktiske spil, er i tvivl om din ledelseseffektivitet eller lignende.

Lad os tage en snak om hvorvidt et coachingforløb vil være være nyttigt for dig.

Tidligere indlæg

“Jeg ved ikke, hvem jeg er.”

“Jeg ved ikke, hvem jeg er.”

”Nu ved jeg, hvad spørgsmålet er,” sagde P. ”Det er…” han tøvede, ”det er, at jeg ikke rigtig ved, hvem jeg er. ”  Vi var nået til afslutningen af et coachingforløb, var gået så meget over tid at den næste klient ville komme indenfor få minutter. Jeg havde talt...

læs mere
Den beslutning, du bliver ved med at udskyde

Den beslutning, du bliver ved med at udskyde

Der er noget paradoksalt ved at være et kompetent, handlekraftigt menneske, der hver dag træffer beslutninger med væsentlige konsekvenser for andre mennesker, men som ikke kan få sig selv til at træffe en vigtig beslutning om sit eget liv. Jeg møder det med mellemrum...

læs mere
Gratis moral, kostbare krav

Gratis moral, kostbare krav

Jeg læste for nylig et opslag, som fik mig til at tænke på afstanden imellem de krav vi stiller og vores villighed til selv at efterleve dem. Marianne Dahl pegede helt rigtigt på det paradoksale i, at opbakningen til svinevelfærd har fyldt meget i det seneste valg og...

læs mere

Se alle tidligere indlæg

Jeg skriver hver uge om ledelse, arbejdsliv og eksistens.

Du kan sikre dig de nye tekster direkte i din indbakke, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet SIDSTE UDKAST.

Tilmeld nyhedsbrev

* nødvendig

Du kan også booke en uforpligtende snak, hvis du har en udfordring du ønsker at vende.

 

 

“Det er nemmere at høre, når verden kalder – og hvad den siger – hvis man kender sig selv”