Der findes en særlig slags udmattelse, der føles som en konstant stemme, der hvisker: ”Jeg burde. Jeg skal. Jeg er nødt til.” En følelse af, at intet nogensinde er godt nok.

Det tænker jeg, de fleste har mærket den i pressede perioder. Og i december.

Men den følelse kan udvikle sig til en eksistentiel udmattelse, der bliver et grundvilkår vi glemmer at udfodre. Vi vænner os til at være trætte. Vi har adopteret at gøre mere og gøre det bedre. Vi finder os i at kalenderen bliver proppet så der ikke er plads til toiletbesøg, til at modtage 200+ mails om dagen, hvilket er 180 mere end nogen orker at besvare i længden. Vi accepterer nye krav til ledelse med hver ny bølge i ledelsesmoden. Vi tilpasser os ydre krav som var de uundgåelige.

Men hvorfor?

Det føles som et kapløb mod …  hvad? Undergangen, døden, fattigdommen, udstødelsen?

Hvorfor?

Vi lever i en tid, hvor det aldrig er nok bare at være. Svend Brinkmann har i årtier turneret med advarslen om at optimere mennesket, men kulturen og eksperterne og pressen og de fleste af os har ikke hørt efter. Og bag os står en lille djævel og hvisker: ”Det er aldrig nok.”

For vi skal træne regelmæssigt, helst varieret. Spise sundt, helst økologisk, antiinflammatorisk, plantebaseret. Faste periodisk, helst i mere end 16 timer. Sove nok, helst i 7-8 timer i et mørkt, køligt rum uden skærme. Meditere dagligt for at styrke fokus og reducere stress. Vi skal udvikle os; høre podcasts, læse bøger, tage kurser. Og selvfølgelig praktisere taknemmelighed, så vi kan mærke alt det, vi bør værdsætte.

Før var det sådan nogle typer som mig og måske damebladene, der opmuntrede til sund livsstil og selvudvikling. Nu er min avis også begyndt at blande sig i min livsstil og påtage sig en psykologiserende og prædikende rolle.

Vi skal netværke og være synlige her. Vi skal læse Børsen, Berlingske og Finans, tage til konferencer og lære nye kompetencer, helst noget med AI. Vi skal forbruge bæredygtigt, rejse til inspirerende steder med lavt CO₂-aftryk, have et smukt hjem, være passionerede og engagerede – alt sammen uden at brænde ud. Og selvfølgelig være nærværende, kærlige, omsorgsfulde over for familie og venner.

Hvis du er leder, kommer der lige et ekstra tryk: Du skal levere resultaterne, implementere strategien, drive transformationen, sikre bæredygtighed og diversitet. Du skal være visionær på virksomhedens vegne, nærværende for medarbejderne, navigere magtspil og ressourceknaphed.  Du skal være robust under pres, sårbar og autentisk og helst have en aktiv bestyrelseskarriere. Især hvis du er kvinde.

Der er flere årsager til at vi lader os drive af ydre krav, f.eks.: Det giver en følelse af kontrol og mening i en kaotisk verden. En ubevidst antagelse om at vi skal præstere for at være gode nok. Vores indre kritiker er skånelsesløs perfektionist. Vi har lært at kærlighed fortjenes gennem indsats. Præstationen holder tomhedens spørgsmål og følelser væk.

Men det er faktisk nok.
Det, du gør, er nok.
Og det er nok, at du er.

PS: Vil du øve dig i at synes, at det er godt nok, kan du læse min korte bog om selvtillid via knappen nedenfor.

Få SIDSTE UDKAST i din indbakke

Jeg skriver om ledelse, arbejdsliv og eksistens til dig, der leder andre og selv er redskabet.

BOOK EN UFORPLIGTENDE SAMTALE

Hvis du har brug for afklaring omkring din videre karriere, er kørt fast i en relation, har svært ved at navigere i det taktiske spil, er i tvivl om din ledelseseffektivitet eller lignende.

Lad os tage en snak om hvorvidt et coachingforløb vil være være nyttigt for dig.

Tidligere indlæg

“Jeg ved ikke, hvem jeg er.”

“Jeg ved ikke, hvem jeg er.”

”Nu ved jeg, hvad spørgsmålet er,” sagde P. ”Det er…” han tøvede, ”det er, at jeg ikke rigtig ved, hvem jeg er. ”  Vi var nået til afslutningen af et coachingforløb, var gået så meget over tid at den næste klient ville komme indenfor få minutter. Jeg havde talt...

læs mere
Den beslutning, du bliver ved med at udskyde

Den beslutning, du bliver ved med at udskyde

Der er noget paradoksalt ved at være et kompetent, handlekraftigt menneske, der hver dag træffer beslutninger med væsentlige konsekvenser for andre mennesker, men som ikke kan få sig selv til at træffe en vigtig beslutning om sit eget liv. Jeg møder det med mellemrum...

læs mere
Gratis moral, kostbare krav

Gratis moral, kostbare krav

Jeg læste for nylig et opslag, som fik mig til at tænke på afstanden imellem de krav vi stiller og vores villighed til selv at efterleve dem. Marianne Dahl pegede helt rigtigt på det paradoksale i, at opbakningen til svinevelfærd har fyldt meget i det seneste valg og...

læs mere

Se alle tidligere indlæg

Jeg skriver hver uge om ledelse, arbejdsliv og eksistens.

Du kan sikre dig de nye tekster direkte i din indbakke, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet SIDSTE UDKAST.

Tilmeld nyhedsbrev

* nødvendig

Du kan også booke en uforpligtende snak, hvis du har en udfordring du ønsker at vende.

 

 

“Det er nemmere at høre, når verden kalder – og hvad den siger – hvis man kender sig selv”