Men lidelse er noget, vi selv lægger oveni.
Verden er kaotisk, vanvittig, uforståelig i denne tid – og vi er mange der ønsker, at den var anderledes.
Men verden er, hvad den er.
Det er smerten. Det er den del, vi ikke kan gøre så meget ved. Ikke sådan lige, hver især, og ikke på den korte bane. Vi kan lade være med at købe Coca-Cola, og vi kan ironisere om farven på du-ved-hvem. Men det er omtrent det.
Vi kan til gengæld gøre noget ved lidelsen, der er forbundet med verdenssituationen.
For lidelse kommer af vores fortolkning af situationen. Det er ønsket om, at noget skal være anderledes. At Elon Musk ville flyve til Mars og blive der. At Putin ikke havde invaderet Ukraine. At jeg ikke havde sagt den dumme kommentar i går.
I samme øjeblik vi ønsker, at virkeligheden skal være anderledes end den er, så tilføjer vi lidelse til smerte.
Smerten er virkelig: uroen, afmagten, ensomheden, søvnløsheden. Men lidelsen opstår i tankerne, i forestillingen. Den skaber vi selv, selvom vi sjældent er klar over det og selvom det kan være svært at lade være.
Vi siger til os selv og hinanden:
“Sådan her burde det ikke være.”
“Det her er for meget.”
“Jeg kan ikke holde det ud.”
Lidelsen er det, vi lægger til. Det er historierne, vi fortæller os selv, bedømmelserne, modstanden.
Og her kommer mindfulness ind. Ikke som spa og wellness. Ikke som komfort og trøst. Men som en træning i at skelne.
Mindfulness er mere end wellness
Der er sket en korrumpering af mindfulness. Det er blevet til wellness, hvidklædte mennesker med hånde på hjertet og hovedet på skrå. Masser af blidhed og rolige åndedræt. Ren sympati og kærlighed. Og det er smukt, det har sin plads.
Men mindfulness er mere. For metoden blev født som svaret på det grundvilkår, der ligger på roden af den buddhistiske filosofi.
Livet er lidelse.
Og hvorfor er det det?
Fordi vi foretrækker én ting frem for en anden.
Men – og det er den gode nyhed – det kan vi faktisk gøre noget ved.
Så tesen er, at vi hele tiden enten længes efter noget eller ønsker at komme væk fra noget. Vi er konstant i en form for bedømmende modsætningsforhold til virkeligheden: mere af dette, mindre af dette. I stedet for at acceptere at livet og verden og virkeligheden og vi selv såmænd bare er, hvad det er, og at den følelsesmæssige værdi er noget, vi selv lægger ovenpå.
Et æble er bare et æble. Det er vores individuelle fortolkning, som bestemmer, om æblet er godt eller dårligt. Og den fortolkning baserer sig langt overvejende på vores erfaringer fra fortiden og vores forventninger til fremtiden.
Opmærksomhed på … opmærksomheden
Vi kan begynde at træne opmærksomheden. Ikke kun opmærksomhed på tinge udenfor os selv, men opmærksomhed på opmærksomheden. Bevidstheden om, hvor mine tanker er. Hvad jeg er i færd med at gøre.
Det kan man sagtens træne uden at meditere. Bare ved at begynde at lægge mærke til sine bedømmelser og det indre kommentatorspor.
Vi kan opdage, hvornår vi lægger lidelse oveni. Hvornår vi er ved at fortælle os selv, at det burde være anderledes. Og vi kan øve os i at være accepterende. Ikke-bedømmende.
Smerte er at ligge vågen om natten; der er ensomheden, den stive krop, uroen. Alt det, der bare er. Hvis vi kan holde det der, så står vi op næste morgen og er lidt trætte. Og det var det. Men ofte fører den negative bedømmelse af søvnløsheden, ønsket om at det var anderledes til selvmedlidenhed eller selvbebrejdelse.
Og så kommer følelserne på arbejde og så har vi balladen.
Det er ikke søvnløsheden, der er problemet. Det er dit forhold til den.
Hvad ville der ske, hvis du næste gang du ligger der og tæller loftsbrædderne, lader være med at lægge noget oveni? Bare acceptere søvnløsheden som den er.
Mindfulness, i betydningen af at være opmærksom på opmærksomheden, er en virkelig effektiv metode til at holde styr på bedømmelser og fortolkninger. Og dermed undgå at skabe den unødvendige lidelse.
Jeg ved godt, det her ikke er nogen blid, spa-agtig tilgang til mindfulness.
Og det er måske ikke det, du har brug for lige nu.
Men jeg lover dig: Det er nyttigt.
Så næste gang du mærker uroen, så spørg dig selv: Hvad er smerten her? Og hvad er det, jeg lægger oveni?
Hvis du vil skærpe din evne til at skelne mellem smerte og lidelse, så skriv dig op til Sidste Udkast, mit nyhedsbrev om ledelse, karriere og eksistens her https://charlottemandrup.com/sidste-udkast/ , https://charlottemandrup.com eller læs mere om mine samtaler og programmer her https://charlottemandrup.com/
Det begynder med opmærksomhed.