Hvis du ikke selv designer dit arbejdsliv, hvem gør det så?

jun 19, 2025

Ingen har nogensinde haft så stor mulighed for at forme sit arbejdsliv og sin livsstil som vi har.

Og dog er det meget få af os, der udnytter muligheden.

De fleste går fra job til job, uden en større plan og mange, især ledere, træffer end ikke aktive tilvalg om det næste job, men lader det være op til headhunteren. Hvilket er en lidt dårlig ide, fordi også den branche er presset på værdiskabelsen og har kun begrænset tid til at lave grundig research, så kandidatlisten der bliver præsenteret for virksomheden, bærer tilfældighedernes præg.

Og dig, der aldrig har skrevet et opslag på LinkedIn eller ladet dig interviewe om diversitet eller god ledelse til dagbladene – ja, du er langt ude af øje. Sorry …

Når fantasien svigter karrieren

For noget, der fylder så meget i vores liv som arbejde, er det lidt underligt at vi ikke tager en mere aktiv styring på at skabe en hverdag, der indeholder de ting, vi kan lide at lave, med de mennesker vi kan lide at være sammen med, på en måde, der giver os den livsstil vi ønsker.

Nu er det jo primært mennesker fra den korporate verden, jeg har mødt gennem tiden, men for dem synes der kun at være to alternativer til lønmodtagerjobbet og den klassiske karriere: en bestyrelseskarriere eller konsulentrollen (coach/strategikonsulent). Så kort rækker fantasien.

I vejen står to forhold: 1) der er langt, langt færre bestyrelsesposter end mennesker, der ønsker dem 2) konsulentrollen er en helt anderledes rolle end ledelse, og et konkret håndværk, det tager tid at lære. (Og i øvrigt så skal konsulentydelsen sælges, hvilket de færreste lønmodtagere har særlig meget erfaring med eller umiddelbar lyst til.)

Design din egen porteføljekarriere

En porteføljekarriere er et arbejdsliv sammensat af forskellige aktiviteter; nogle får du løn for, andre ikke – men tilsammen dækker de dine behov. Det er et alternativ til den klassiske én-rolle-karriere og giver mulighed for at bruge flere sider af dig selv og forme din livsstil mere bevidst.

En porteføljekarriere kan bestå af:

  • Lønnet deltidsarbejde eller freelanceopgaver
  • Soloselvstændig virksomhed (rådgivning, coaching, undervisning m.m.)
  • Frivilligt engagement (f.eks. bestyrelser, civilsamfund, kultur)
  • Kreativ eller håndværksmæssig produktion (f.eks. kunst, design, tekstil, mad)
  • Undervisning, foredrag, formidling
  • Politisk, journalistisk eller samfundsmæssigt engagement
  • Etc.

Din porteføljekarriere skal dække dine behov. Men ligesom du heller ikke dækker alle dine madbehov med en enkelt slags mad, giver det heller ikke mening at en slags aktivitet, en rolle, en sammenhæng, kan dække alle dine arbejds-behov.

Men hvilke behov har vi? For danskere med længerevarende uddannelse bliver disse behov oftest nævnt:

Behov, der ønskes dækket gennem arbejdeEksempler
IndtægtFreelance, konsulent-/projektopgaver, deltid, undervisning, salg af egne produkter/services etc.
MeningMentorroller, kunst, håndværk, bestyrelser, frivilligt arbejde, samfundsengagement etc.
UdtrykKunst, håndarbejde, håndværk, skrivning, formidling, mad, undervisning, medier, podcast etc.
FællesskabNetværk, samarbejde, undervisning, lokalpolitik, kirkeligt/socialt engagement etc.
UdviklingLære nyt, lytte, uddannelse, ny rolle, nyt fagområde, opbygning af noget fra bunden etc.
Frihed/autonomi                 Selv styre arbejdstiden, hjemmearbejde, fleksibilitet, mulighed for at sige nej, eget brand etc.

Tre eksempler på porteføljekarriere

L er 52 år og har arbejdet som HR-direktør i mange år. Nu er hun selvstændig ledelseskonsulent. Hun underviser fast på en efteruddannelse, faciliterer partnerdage i professionelle services og tager coachingkunder ind. Hun har startet en podcast om kvinders karrierevalg midt i livet og sidder i bestyrelsen for en grøn NGO. Hun arbejder flere timer end før – men hun føler sig fri.

J er 60 år og blev bedt om at forlade sin CEO-stilling. Han har fået enkelte tilbud på topposter, men har takket nej. I stedet har han accepteret tre bestyrelser, hvor han bidrager strategisk men uden dagligt ansvar. Han er mentor for en ung iværksætter og vil gerne lave mere af den slags. Om morgenen skriver han, essays og personlige noter, måske til en bog. Resten af tiden går han ture, laver mad, dyrker grøntsager og har engageret sig i lokalpolitik. For første gang i mange år bestemmer han selv, hvad der er vigtigt.

S er 47 år og tidligere specialkonsulent i staten. Hun har halveret sin arbejdstid og sin løn. Tre dage om ugen arbejder hun projektbaseret som konsulent i en kommune. De andre dage laver hun kreative ting i sit lille værksted, blandt andet broderi-kits, som hun sælger via Instagram og en lokal butik. Hun er aktiv i håndboldklubben, og hjælper med økonomi og events. Hendes hverdag er mere jordbunden, mere sanselig.

Så hvad står i vejen?

Men hvorfor er der så ikke flere, der har skabt deres unikke, designede porteføljekarriere? Lad os kigge på et par af de mest almindelige snublesten:

Indtægt, mening, begejstring, udvikling, fællesskab eller hvad du nu har af værdier og behov, behøver ikke komme fra den samme aktivitet. Gennem 25+ år har vi lyttet og læst os til at arbejdet skal være meningsfyldt, udviklende, identitetsskabende; kort sagt skal et enkelt jo, en enkelt rolle tilfredsstille mange af vores personlige og eksistentielle behov. For nogle meget få mennesker er det nok sådan. Personligt har jeg gennem de sidste 20 år faktisk haft et arbejdsliv, der tikkede rigtigt mange bokse. Men, jeg har også drømt drømmen, designet planen og arbejdet ganske intenst for at skabe det optimale arbejdsliv.

Fantasien lader os se nye kombinationer af kendte elementer. Mere kompliceret er det ikke. Lav tre kolonner: funktion, mennesker, situationer. Skriv alle de funktioner, du behersker og kan lide at udføre. Notér de typer mennesker, du holder af at omgås. Og afslut med en række forskellige situationer, du trives i. Kombinér så på kryds og tværs – og se, hvad der dukker op.

Det kræver mindre mental energi at gøre det samme dag efter dag, end at gøre noget nyt. Det nemmeste i verden er at lade stå til. For der er jo hele tiden noget der presser på og som jeg er nødt til at tage mig af, før jeg kan begynde at tænke strategisk. Ikke?

At sætte det ene ben foran det andet, at gøre det samme i morgen som i dag, at blive i jobbet, i kalenderen, i rutinen, kræver meget mindre end at bryde ud af det. mindre hjerneaktivitet, helt konkrete. Så den neurale default setting er automatik. Og i tider hvor der så vildt meget at forholde sig til, kan det virke uoverskueligt at skulle ændre de daglige rutiner.

Det er derfor fyringer indimellem kan føles som både en lettelse, et skub og en ny chance.

Mod er viljen og evnen til at bære et ubehag uden straks at ville af med det. Til at blive stående i det åbne felt mellem noget, der ikke længere giver mening og noget nyt, der endnu ikke har form.

Mod er ikke fravær af frygt, men viljen til at bære den. Det er villigheden til at løbe en risiko og leve med, at du ikke ved, hvordan det vil ende. At give slip på en identitet, en stilling, en rytme, uden at have en ny klar. Og gøre det alligevel.

Derfor føles mod sjældent som styrke. Det føles som sårbarhed, som svimmelhed, som tomhed. Men netop der – i ingenmandsland – begynder noget andet at kunne tage form.

At gå på kanten for en stund, kan være ganske berusende.

Hvordan kommer du i gang?

Det første spørgsmål du bør stille dig selv, er hvilken livsstil ønsker du? Hvordan skal dagene være?  hvordan vil du bruge din tid – denne dyrebare ressource, der hverken kan lagres eller genskabes.

Bladr lidt i MIG A/S, snak med en god ven, studer cv’er på LinkedIn, lav kreative kombinationsøvelser, spørg alle du møder på din vej om deres karriereovervejelser.

Eller ring til mig.

Jeg skriver hver uge om ledelse, arbejdsliv og eksistens.

Du kan sikre dig de nye tekster direkte i din indbakke, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet SIDSTE UDKAST.

Tilmeld nyhedsbrev

* nødvendig

Du kan også booke en uforpligtende snak, hvis du har en udfordring du ønsker at vende.

 

 

“Det er nemmere at høre, når verden kalder – og hvad den siger – hvis man kender sig selv”