BILLEDE: Gave fra Instagram-kunstneren D’lavigne, der pakker hele liv ind i sine lysende nattebilleder. Se deres øvrige arbejde på linket her.
Jeg har tidligere skrevet et par nyhedsbreve om selvtillid, og i vinterferien uddybede jeg dem til en kort bog på omkring 40 bogsider. Det er ikke den komplette historie om selvtillid, men en væsentlig del af mange års erfaring med højtpræsterende mænd og kvinder, der har døjet med svingende selvtillid. Herunder mig selv.
I bogen beskriver jeg de forskellige former for selvtillid, som mange af os lever med, og hvordan de kan gøre os både stærke og sårbare. Jeg skriver også om konkrete teknikker, der kan give mere styrke og stabilitet, når arbejdet eller livet presser sig på.
Og du får metoder til at udvikle eksistentiel selvtillid (det tætteste vi kommer på selvværd), en tillid til at vi kan bære livet, uanset hvad det byder på.
Jeg har valgt at give den væk i de næste par uger og du finder den på dette link.
Jeg håber den vil være dig til nytte.
Kærlig hilsen
Charlotte
💙🙏🏻
ps – Jeg planlægger en serie af korte bøger om konkrete emner, baseret på mine erfaringer som coach. Lad mig endelig vide, hvis der et emne du ønsker at vide mere om.



































































