Jeg er blevet kaldt hård, kold, kynisk – og en enkelt gang – nazist. Det var ganske vist på Facebook, så det tæller måske ikke.
Og jeg er ikke den eneste. Gennem årene har jeg mødt mange ledere og rådgivere, der gennem ledelsesevalueringer, bag-om-ryggen-snak eller direkte kritik er blevet kaldt lignende og værre.
Jeg har kendt mennesker, hvor man kunne forlade mødelokalet og føle sig forslået efter en samtale, men som under det hårde ydre var empatiske, fintfølende og endda poesielskende.
Jeg har kendt mennesker, der levede for deres kunder, arbejdede for dem i weekenden, drømte om dem om natten og dog var så ubehøvlede og hårde i deres kommunikation, at kunderne endte med at finde venligere rådgivere.
De mennesker jeg taler om her, er ikke dumme svin.
De ønsker ikke at straffe eller intimidere medarbejdere, kolleger, kunder. Tværtimod. Men de er opgaveorienterede, næsten altid analytiske eller resultatorienterede i deres adfærd og direkte i deres kommunikation. Hvis de så ovenikøbet har tilbragt karrieren i hårde præstationsmiljøer, så er den kontante tale blevet vane og ikke noget de selv bemærker.
Men tiden kræver noget andet.
En mere empatisk ledelsesstil, en blødere, mindre konfrontatorisk kommunikation. Nogle mennesker kan have svært ved at lave skiftet. Og det kan være yderst skamfuldt.
Skammens anatomi – frygten for ensomheden
Skam er en af de mest fundamentale og komplekse følelser, vi har og dog taler vi meget lidt om den i vores professionelle liv. Hvor skyld handler om at gøre noget forkert, handler skam om at være noget forkert; det er ikke handlingen, men jeg’et, der opleves som forkert.
Skammen opstår når vores selvforståelse og værdighed bliver udfordret. Mennesker, der er kompetente, analytiske og ansvarlige, har ofte en stærk indre forpligtelse om at gøre det rigtige. Når de så bliver opfattet som hårde, kyniske eller kolde kan det udløse en følelse af at være blevet afsløret som noget, der ikke stemmer med deres indre billede: “Er det sådan, jeg er? Er jeg en, andre må beskytte sig imod?”
For mig føltes det som om jeg var en bølle, et uhyre som kunne ødelægge andre. Og det var meget skamfuldt.
Skam aktiverer hjernens trusselssystem, nervesystemet går i en form for frysning, en tilstand mellem flugt og forsvar, hvor kroppen trækker energien indad og tankerne går på overarbejde i selvkritik, selvforsvar, katastrofetanker og overopmærksomhed på andres ord, gestik og ansigtsudtryk.
Psykologisk handler skam om truslen mod værdighed og tilhør. Det er den dybe frygt for at være uacceptabel; ikke i vores professionelle rolle, men som menneske. Vi har siden begyndelsen været afhængige af hinanden og af gruppen, og hjernen er derfor hyperfølsom over for faresignaler om at blive forkastet fra fællesskabet. Det er frygten for at miste værdighed, omdømme, status som er nogle af de ting, der sikrer en given plads i et givet fællesskab.
Fem kompetencer, der smelter en hård facade
Men det er jo ikke nok at mærke skammen. Eller forstå dens anatomi. Tværtimod kan det føre til mere selvkritik.
Det kræver derimod konkret adfærdsændring; dvs. træning af specifikke kompetencer, som man måske ikke har lært i sin opvækst eller karriere, hvis man har bygget sin identitet på at være intelligent, dygtig eller resultatorienteret.
Enhver kan lære nogle greb til mere empatisk kommunikation (udover at minimere skriftlige svar, der jo ofte virker hårdere end ansigt-til-ansigt kommunikation). For nogle vil det være nemt, for andre kræver det en større indsats at skabe bedre ledelse og mere effektiv interessenthåndtering.
De fem greb, jeg plejer at bruge i coachingen, er disse:
- IMPULSKONTROL: Evnen til at undertrykke, udsætte, konvertere sine vanemæssige og impulsive reaktioner
- SELVOBSERVATION: Evnen til at iagttage egne reaktioner, følelser og tanker
- FORSTÅ ANDRES BEHOV: Viden om menneskets psykologi og forståelse for de motiver (frygt/længsel) der driver adfærd
- LÆSE RUMMET: Evnen til at se, høre, fornemme stemninger og individuelle, følelsesmæssige tilstande
- INTERESSENTHÅNDTERING: Forståelse for og accept af, at opgaven først er løst, når interessenten er tilfreds
Nogle af disse greb kræver træning, andre kræver indrømmelser. Men det er muligt at lære dem og at ændre adfærd. Jeg har set det ske. Og når først adfærden er ændret, som vil belønningerne begynde at komme, hvilket vil forstærke den nye adfærd, på fuldstændig samme måde som den fede følelse af energi og styrke i kroppen efter fysisk træning.
Genkender du dig selv i dette? Lad os tage en samtale om, hvordan du bevarer din styrke uden at miste forbindelsen til andre. Du kan booke en uforpligtende samtale uden beregning på knappen nedenfor.
