”Nu ved jeg, hvad spørgsmålet er,” sagde P.
”Det er…” han tøvede, ”det er, at jeg ikke rigtig ved, hvem jeg er. ”
Vi var nået til afslutningen af et coachingforløb, var gået så meget over tid at den næste klient ville komme indenfor få minutter. Jeg havde talt om at man midt i livet godt kan bære rundt på et ubesvaret spørgsmål. Et spørgsmål af den slags som både tænkning og refleksion ikke lige giver svaret på. Jeg havde sagt at det er en naturlig del af at være menneske og at spørgsmålet kan være fortrængt i årevis, for så at dukke op når livsfaser skifter eller livet smider en skruebold.
Men nu sad vi her. Tiden var gået sin vej og P’s enorme eksistentielle spørgsmål lå åbent og blotlagt mellem os. Den slags spørgsmål som er den fineste del af mit arbejde. Spørgsmål, vi alle stiller os selv på forskellige tidspunkter gennem livet.
Spørgsmål, der kun kan besvares med livet selv.
Og denne klient havde gemt det til aller-allersidst.
Styr på mit eget skidt
”Hvem er jeg?” er det spørgsmål, der har interesseret mig længst og som i sin tid fik mig til at vælge det individuelle menneske som arbejdsfelt. Ikke at jeg ikke synes det er spændende hvordan vi relaterer til hinanden, men vores relation til os selv og dermed til verden og til livet er endnu mere fascinerende. Synes jeg altså.
Måske kom interessen også lidt af at menneskets indre dynamik er vanskelig at iagttage og derfor må observatøren blive sin egen guinea pig. Hvis jeg ikke forstår mig selv, hvordan skal jeg så bære mig ad med at forstå andre? Eller som en af mine jungianske terapeuter sagde, ”you gotta know what is the patient’s shit and what is your own shit”, hvis man vil gøre sig håb om at praktisere terapi. Og dybere coaching, vil jeg så tilføje. Og faktisk en ganske nyttig ledelseskomptence. Og forældrekompetence.
I det hele taget godt at have en vis selvindsigt og kunne holde sine projektioner og behov tilbage når det er nødvendigt.
Så jeg har brugt en del tid på at forstå ”my shit” og ganske som en arkæolog, grave det lag af mudder, jord og grus, væk før jeg kunne begynde at opleve et sandere jeg. Tusinde og hundreder timer på terapibriksen. Uendelige hyldemeter bøger om psykologi, filosofi, kunst og endnu flere skønlitterære bøger. Skønlitteratur er en fin måde at lære andres dybere jeg at kende; thi enhver forfatter afslører sig selv i valget af tema, i karaktererne, i sproget og især i det, der ikke skrives. Læg dertil en fyrreårig meditationspraksis, primært baseret på Vipassana metoden, som jo netop er selviagttagelse.
Alt det, vi deler
Mit eget jeg keder mig i dag. Orker ikke rigtigt at undersøge det så meget mere. Måske er det prisen for at være så gennemterapitiseret at kun knoglerne er tilbage på røntgenbilledet. Måske det bare er sådan, at når man har kortlagt de tilgængelige kroge og hjørner af sig selv, så er det velkendt territorium og derfor mindre interessant. I hvert fald bliver man mere fri til at fokusere på andre, på verden, på de faldende blade, når selvindsigten erstatter selvoptagelsen.
Men jeg bliver aldrig træt af at hjælpe andre med at tage rejsen til jeg’et – eller selv’et.
Hvert menneske rummer de samme træk som alle andre. Ideen om vores forskellighed bor i selvoptagelsen og på et tidspunkt finder man ud af, at naboen også ønsker det bedste for sine børn, og at gadesælgeren i Marrakesh også håber på et liv i komfort og uden smerte. Den menneskelige eksistens afviger meget lidt i sine psykologiske grundpræmisser, kernehistorien er langt hen ad vejen den samme – men udtrykket, detaljerne og omstændighederne er selvfølgelig vidt forskellige. Og derfor elsker jeg dette arbejde, denne undersøgende proces med at forstå den anden og fremvise dem til sig selv.
Jeg kunne måske også være blevet detektiv, hvis der ellers var bud efter den slags. Men nu er jeg altså coach og til rådighed for andre, der ønsker at tage den indre rejse. Også for P, der besluttede sig for et forløb mere.
For dig, der derimod gerne vil gøre det selv, skriver jeg på Guide til Selvindsigt. Satser på at den er færdig inden jul. Indtil da, kan du læse Guide til Selvtillid, hvis du ikke allerede har gjort det.














































































