Længslen efter at være en del af noget større end os selv får os til at søge forbundenhed i familien, intimitet, venskaber, politik eller sport, og på arbejdspladsen. Men for nogle af os kræver vores professionelle rolle mere afstand, mindre sammensmeltning. Som ledere eller selvstændige står vi på kanten af andres fællesskaber—en fod inde, en fod ude.

Og der, på kanten af fællesskabet, venter ensomheden. Det er der, hvor du i sidste ende er alene med de tunge beslutninger. Der, hvor du må bære at være upopulær. Der, hvor mange kan rådgive dig, men ingen kan bære dit ansvar.

Beslutningernes vægt, ansvaret for andres velbefindende og virksomhedens fremtid hviler på dine skuldre. Det kan skabe en følelse af ensomhed, fordi du ikke kan dele usikkerheder og udfordringer helt frit. Og ensomheden har en direkte indvirkning på beslutningstagning, kreativitet og sundhed. Intet er så trættende som at skulle træffe de fleste beslutninger alene.

Ensomheden følger som en skygge med valget om at være leder eller selvstændig. Både den konkrete hverdagsagtige og den eksistentielle. Den hverdagsagtige ensomhed kan imødegås med netværk, gode kolleger, venner, sparringspartnere, familie.

Men den eksistentielle ensomhed bider sig særligt godt fast i mennesker, der bærer et ansvar større end dem selv og deres familie. De står alene med beslutningerne og deres konsekvenser, arbejder ofte under et sindssygt pres, og fraværet af ligestillede professionelle relationer kan forstærke følelsen af adskillelse.

Mens den eksistentielle ensomhed er et menneskeligt vilkår, der måske nok er mere udtalt både i rollen og i den type personlighed, der vælger at være leder, selvstændig eller virksomhedsejer. Vi fødes alene og dør alene. Uanset hvor tæt vi kommer på andre, på os selv, på vores gud (hvis vi har sådan en), så er vi fundamentalt og uigenkaldeligt alene i universet.

Det er den eksistentielle ensomhed.

Ingen kan kende os fuldstændigt, ligesom vi ikke kan kende andre til bunds. Uanset hvor meget vi kan smelte sammen med et andet menneske, med kunsten, med noget guddommeligt, med en bevægelse—så er der ingen, der kan dø for os, ingen der kan træffe livets sværeste beslutninger for os.

Irvin Yalom, der har skrevet så indsigtsfuldt om eksistentielle forhold, minder os om, at ved at acceptere ensomheden følger en dybere forståelse af en selv og sine relationer. Ved at integrere ensomheden i stedet for at forsøge at flygte fra den i ligegyldige netværksmøder, misforståede betroelser eller et overdrevent brug af ‘vi’—kan livet leves mere fuldt og ægte.

Jeg kender ensomheden. Intimt og personligt. Oplevelsen af at stå alene med ansvaret, bo i et fremmed land, langt hjemmefra. Jeg vidste intellektuelt at jeg er forbundet med en større sammenhæng, men for mig skulle en dybere vished fødes gennem naturen, meditationen og eksekveres som en venlig omsorg for de mennesker jeg møder i hverdagen.

Dag efter dag, år efter år. Altid.

Sådan er det for mig. Hvordan er det for dig?

Få SIDSTE UDKAST i din indbakke

Jeg skriver om ledelse, arbejdsliv og eksistens til dig, der leder andre og selv er redskabet.

BOOK EN UFORPLIGTENDE SAMTALE

Hvis du har brug for afklaring omkring din videre karriere, er kørt fast i en relation, har svært ved at navigere i det taktiske spil, er i tvivl om din ledelseseffektivitet eller lignende.

Lad os tage en snak om hvorvidt et coachingforløb vil være være nyttigt for dig.

Tidligere indlæg

“Jeg ved ikke, hvem jeg er.”

“Jeg ved ikke, hvem jeg er.”

”Nu ved jeg, hvad spørgsmålet er,” sagde P. ”Det er…” han tøvede, ”det er, at jeg ikke rigtig ved, hvem jeg er. ”  Vi var nået til afslutningen af et coachingforløb, var gået så meget over tid at den næste klient ville komme indenfor få minutter. Jeg havde talt...

læs mere
Den beslutning, du bliver ved med at udskyde

Den beslutning, du bliver ved med at udskyde

Der er noget paradoksalt ved at være et kompetent, handlekraftigt menneske, der hver dag træffer beslutninger med væsentlige konsekvenser for andre mennesker, men som ikke kan få sig selv til at træffe en vigtig beslutning om sit eget liv. Jeg møder det med mellemrum...

læs mere
Gratis moral, kostbare krav

Gratis moral, kostbare krav

Jeg læste for nylig et opslag, som fik mig til at tænke på afstanden imellem de krav vi stiller og vores villighed til selv at efterleve dem. Marianne Dahl pegede helt rigtigt på det paradoksale i, at opbakningen til svinevelfærd har fyldt meget i det seneste valg og...

læs mere

Se alle tidligere indlæg

Jeg skriver hver uge om ledelse, arbejdsliv og eksistens.

Du kan sikre dig de nye tekster direkte i din indbakke, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet SIDSTE UDKAST.

Tilmeld nyhedsbrev

* nødvendig

Du kan også booke en uforpligtende snak, hvis du har en udfordring du ønsker at vende.

 

 

“Det er nemmere at høre, når verden kalder – og hvad den siger – hvis man kender sig selv”