Hvad har vikinger, coaching og mindfulness med hinanden at gøre?

kreativitet & nysgerrighed

Hvis du har undret sig over at jeg er sprunget ud som romanforfatter under et halvgennemsigtigt pseudonym vil jeg gerne lige forklare hvordan det kunne ske. Hvis du ikke undrer dig, behøver du ikke læse videre. 

Det handler mest om kreativitet; noget vi alle kan træne og udvikle og som altid har været kilden i mit arbejde. Og i mit liv for den sags skyld. Kreativitet er jo i bund og grund blot evnen til at diagnosticere et problem og så finde en løsning på det. Helst med de midler der er til rådighed. Hvilket er præcist hvad jeg gør i hver eneste coaching.

CREATIVITY IS CHOOSING CURIOSITY OVER FEAR
– ELIZABETH GILBERT “BIG MAGIC”

Kreativitet er ikke kunst. Kreativitet er ideer og indsigt og struktur og form og nye vinkler. Al sammen elementer der indgår i en bog uanset om det er en fagbog eller roman. Men der er et element mere i skønlitteratur; nemlig karaktererne. Og inden du nu spekulerer på om jeg har skrevet en nøgleroman om mine klienter, må jeg skuffe dig. Karakterer opstår og får liv af sig selv. Men selvfølgelig kan jeg give dem en særlig psykologisk dybde fra de mange år med coaching og mindfulness.

Hvad har kreativitet med ledelse at gøre?

Forbes opsummerer i en artikel fra maj 2020, hvorfor kreativitet er kritisk som ledelseskompetence:

  • 2019, LinkedIn named it “the most important skill in the world.”

  • The World Economic Forum (WEF) placed it third on a list of the “10 skills you need to thrive in the Fourth Industrial Revolution.”

  • According to a survey from Adobe and Forrester Consulting, creative companies are “more likely to report a commanding market leadership position with a higher market share than their competitors.”

  • Over the long run, research from McKinsey shows that having a differentiator — let’s call it the “creativity factor” — can lead to better returns.

  • In Fast Company, Courtney Feider, a creative disruption strategist, wrote that creative leaders “see things differently from everyone else” and “learn something new every day”,

  • IDEO’s Matt Adams “As problems get more complex, there are fewer examples of how to solve them. Instead of looking at what is or what has been, we need to start looking to what can be.”

Læs hele artiklen her.

 

Hvordan kan vi træne kreativitet?

– Der kan skrives bøger – og er blevet det – om hvordan man kan udvikle sin kreativitet. Men lad os her skitsere et par nemme trin, hvis du ønsker at udvikle din kreativitet.

Det bedste råd jeg kan give er: gør det!

Gør noget. Eksperimenter. Kom i gang. Jeg kan selv være tilbøjelig til at blive hængende for længe i ”inspirations-søgnings-fasen”, dvs. der hvor man sidder på nettet og bliver væk i farvestrålende strik, billeder af forfatternes skrivesteder, videoer af hvordan man loder eller snitter træ.

Inspiration er vigtig. Men det er vigtigere at komme i gang.

Hvis du ikke ved, hvordan du skal starte, så leg med det og beslut dig for eksempel fem forskellige udtryk, som du vil prøve over de næste fem uger. Se det som en arbejdsopgave i starten indtil dine hænder, øjne, følelser er engagerede. Den første uge kan du tegne, den anden skrive noveller, den tredje snitte i træ og så videre. Det er ikke så vigtigt, hvad du laver, blot at du kommer i gang med at forestille og øve dig.

 

KREATIVITET ER EVNEN TIL AT VEKSLE MELLEM FORUNDRING OG DISCIPLIN. 

– NATALIE NIXON ”THE CREATIVITY LEAP”

 

Fantasien vokser jo mere vi bruger den. Hændernes bevægelser og sanseindtryk sender andre og stimulerende signaler til din bevidsthed end den flimrende skærm.

Lige så lidt, som vi kan beslutte os for at forelske os, kan vi beslutte sig for at inspirationen skal ramme og kreativiteten blomstre.

Men!

Vi kan skabe de rette omstændigheder. Og – ganske som med forelskelse, så gælder det om at have overskud, at være relativt afslappet, være tillidsfuld og tro på kærligheden / kreativiteten. Først når vi løfter blikket fra vores egne små fødder der løber rundt i hamsterjulet før vi øje på den andens blik eller musen, der venter. Forskningen fortæller os at tilstrækkelig søvn, godt med protein, passende mængde bevægelse øger kreativitet og innovation.

 

Charlotte Mandrup

25. maj 2021

 

ps … 

Historien om Estrid Ulvfare er fortællingen om en kvinde, der søger indflydelse i et mandsdomineret samfund hvor magt er altafgørende. Det er ikke min personlige historie, men en sammenskrivning af mange erhvervskvinders historie. Historien kunne sagtens have foregået i nutiden, men ved at sætte den i den sene jernalder kommer hovedpersonens dilemmaer til at fremtræde tydeligere.

Du kan læse mere om bogen her.