LÆR TEKNIKKER DER LØFTER DIT LEDERSKAB TIL EN HELT NY LIGA

Mindfulnesskursus for ledere

  • Har du kontrol over din opmærksomhed?
  • Kan du distancere dig selv fra dine følelser, så du ikke handler på dem?
  • Har du ro og overblik – uanset hvilken ydre storm du er midt i?
  • Kan du finde empati for den mest umulige medarbejder?
  • Kan du styre din indsats, så du ikke bliver stresset?

Du kan lære alt dette. Med mindfulness får du et mentalt træningsværktøj, der både styrker det psykologiske immunforsvar og evnen til fokus og kontrol.

Nu som aldrig før har vi brug for ledere der agerer rent, stærkt og autentisk. Ledere der kan identificere og formidle den mening, der får medarbejdere til at yde en ekstra indsats og som kan motivere, inspirere og sætte retning. Samtidig er mange ledere under stærkt pres. Dagligdagen foregår i et højt tempo, hvor vi konstant er på vej mod nye opgaver, møder og deadlines. Vores tanker arbejder på højtryk og er ofte helt andre steder end i nuet. Og på længere sigt kan det resultere i stress og udbrændthed.

På vores kombinerede retreat og onlineprogram bliver du undervist af en af de dygtigste eksperter på området, Charlotte Mandrup, som bl.a. er forfatter til flere bestsellers om mindfulness og kendt for at have introduceret mindfulness i erhvervslivet. Lederne.

Du lærer nogle af de mest effektive teknikker fra mindfulnessuniverset, så du kan skabe mentalt overskud og overblik, håndtere dine egne og andres følelser hensigtsmæssigt samt skifte mellem høj intensitet og afslapning. Og du opnår en håndgribelig ændring, som markant vil forbedre dit arbejdsliv og din evne til at lede dig selv og andre mennesker.

TILMELD DIG KURSET HER

Med mindfulness lærer du at holde fokus i en travl hverdag

  • Skab bedre resultater gennem nærværende ledelse
  • Minimer stress ved bedre håndtering af dit fokus og dine følelser
  • Blive en dygtigere forandringsleder med større overblik
  • Lær at præstere mere med mindre indsats

Målgruppe

Dette kursus er for dig, der ud fra en veldokumenteret metode ønsker at skærpe din koncentrationsevne, øge din effektivitet og styrke din robusthed.

Kursets indhold og udbytte

Med dette forløb kommer du bogstavelig talt i et mentalt træningscenter. Du bliver introduceret til de mentale strategier, som er grundlæggende for mindfulness-traditionen og du lærer hvordan mindfulness bliver omsat til handling i dit arbejdsliv og dit lederskab. Du får indsigt i hvordan mindfulness hjælper dig til at skærpe dine mål, dine prioriteter og din planlægning og hvordan du opnår større arbejdsglæde og effektivitet.

Forløbet fokuserer på fem aspekter af din personlige udvikling:

Mental skarphed: Du bliver bedre til at prioritere, din koncentration skærpes og din effektivitet styrkes. Du lærer, hvordan du håndterer ydre påvirkninger, og hvordan du undgår at lade dine følelser styre dine reaktioner.

Selvindsigt: Gennem mindfulness lærer du både dine styrker og svagheder at kende. Du finder din individuelle kilde til energi og engagement og styrker evnen til selvledelse og motivation.

Nærvær: Du er mere til stede i forhold til den konkrete opgave og de mennesker, der er involveret. Du ser muligheder og styrker i situationer og mennesker. Du opnår en forstærket evne til at udvikle og udfolde den enkeltes potentiale.

Selvdisciplin: Du får styrke til at gå nye veje og prioritere skarpere. Du bliver i stand til at se dine mål klarere og kan skrælle det uvæsentlige væk. Du reducerer overspringshandlingerne.

Intuition: Du opnår en skærpet evne til at prioritere den del af lederskabet, der skaber størst værdi for forretningen. Du bliver bedre til at bruge din egen intuition, træffe beslutninger og handle med den nødvendige kraft.

Programmet

Forløbet starter med en 3-dags workshop – eller retreat som vi kalder det –  på Tøystrup Gods på Fyn. Vi mødes onsdag kl. 11 og tager derfra igen fredag kl. 13. I løbet af tre intensive dage, hvor du er ”væk fra det hele” får du her lagt grundstenen til din nye mindfulness praksis.

Programmet omfatter:
• Introduktion til mindfulness som personligt og ledelsesmæssigt værktøj
• Filosofien bag mindfulness og hvordan den passer med den moderne ledelsesfilosofi
• Introduktion til de 7 mindfulness principper og deres anvendelse i lederskabet
• Træning i meditation
• Træning i mindful afslapningsteknik

Derefter bliver du igennem de næste 7 uger understøttet i din træning, og du får hjælp til at implementere det lærte i din dagligdag, som leder, via online opfølgning. Den består bl.a. af en serie korte videoer, tekster der forklarer mindfulness-principperne samt en reflektionsmanual. Alt er overskueligt forankret i et online-univers med tilhørende app, hvor du kan holde styr på din fremdrift og dine resultater med træningen.

Praktik

Forløbet omfatter et intensivt retreat onsdag kl. 11 – fredag kl. 13 på Tøystrup Gods på Fyn og fortsætter i 7 uger som et online opfølgningsforløb med mails og videoer, som understøtter din træningspraksis.

Prisen dækker undervisning, kursusmaterialer, ophold og forplejning på Tøystrup Gods samt et 7-ugers online-forløb.

Pris 16.600 kr. (ex. moms)

Pris for medlemmer af Lederne 14.900 kr. (ex. moms)

Næste forløb

Retreat 22. april 2020 – 24. april 2020

Online forløb 27.april 2020 – 14. juni 2020

“Vi tror, vi er effektive, vi tror, vi er innovative, vi tror, vi praktiserer tillid, men sandheden er undertiden, at vi kører rundt i hamsterhjul – vi kommer ingen vegne, vi kører i ring, vi suboptimerer, vi er kontraproduktive, vi gør ondt værre med nogle af de teknikker og tankemønstre, vi praktiserer. Det skal vi ud af. Og når Charlotte Mandrup taler om teknikker, så er det, fordi hun har veje til at ændre noget af dette, veje til at komme ud af boblerne og se den nye virkelighed mere klart – og arbejde med den på nye måder.”

Steen Hildebrandt

Oplev en meditation her

DIT UDBYTTE

Videnskaben har i en årrække været interesseret i mindfulness og utallige undersøgelser er blevet gennemført. De er ikke entydige, men peger på en række positive virkninger af mindfulness meditation som jeg kan bekræfte på et praktisk niveau, efter at have arbejdet med mindfulness i erhvervslivet siden 2006. De positive virkninger inkluderer:

  • Mindre stress, ængstelse, uro, depression
  • Bedre fokus, koncentration, hukommelse
  • Nemmere indlæring
  • Større empati og medfølelse
  • Mindre ego og selvoptagelse
  • Bedre kommunikation, bedre lytteevne og engagement
  • Bedre søvnrutine
  • Færre fysiske smerter
  • Lavere blodtryk
  • Med mere …

Kort sagt, mindfulness er måske det enkeltstående mest effektive redskab vi i dag har til at få det bedste ud af krop, sind og hjerte.

DELTAGEROPLEVELSER

”Jeg har været på flere lederkurser, men kurset i mindfulness var mere forandrende for mig, end noget andet jeg har oplevet. Charlotte er en super inspirerende underviser. Hun gav mig meget med hjem at tænke og reflektere over. På den måde bliver kurset blive ved med at inspirere og præge mig i hverdagen.”

“Charlotte Mandrup formår, på dygtig vis, at omsætte de grundlæggende mindfulness principper til noget konkret og håndterbart som kan bruges af ledere med en travl hverdag. Således er kurset “Mindfulness for ledere”- på trods af et forholdsvis abstrakt emne – med Charlotte Mandrups store viden og erfaring fra såvel mindfulness som erhvervslivet – blevet gjort helt konkret for mig på en tirsdag i regnvejr kl. 6.30 – hvor jeg pludseligt opdagede at jeg kunne stå midt i stormen uden at miste mig selv.”


Har du lyst til at starte rejsen ind i mindfulness universet og en helt anden tilgang til ledelse?

TILMELD DIG KURSET HER