Hvad er dit udbytte

PRISEN FOR LEDERSKABET - DET DER IKKE STÅR I DIREKTØRKONTRAKTEN

Som i ethvert andet fag eller håndværk, er der nogle ting der hænger sammen med at være leder. Visse kompetencer bliver udviklet, visse personligshedstræk fremelsket. Men på bekostning heraf, mister vi nogle andre typer kompetencer og personlige træk.


NÅR MAGTEN BLIVER STØRRE, SVINDER EMPATIEN

At være leder er et ensomt job. Både fordi der er meget få - hvis nogen overhovedet – lige ved siden af. For mens glæden og successen kan deles, er du som leder alene om de svære beslutninger og sidste m/k i ansvarslinjen.
Men der er en anden grund til at toplederen kan være særligt ensom. Forskning peger nemlig på, at i takt med at vi får mere magt, mister vi noget af vores empati. Og med tabet af empati bliver vi som kong Midas: omgivet af guld, men ude at stand til at smage, dufte, røre det. Og det er både et meget ensomt sted at være og et sted uden nydelse.
Mere magt = mindre empati = mere ensomhed og mindre nydelse. Med mindre vi træner vores empati og konstant holder os for øje at vi er mennesker først og sammen.


NÅR RELATIONER BLIVER TIL RESULTATER

Den måske vigtigste faktor hos lederen, er evnen til at forstå og relatere til mennesker. For eksempler, at forstå markedet kræver at du forstår menneskelig psykologi og adfærd. At have en succesful organisation handler om at finde, holde på og motivere de rigtige mennesker til at lede den. At tilfredsstille ejerne, handler om at kunne samarbejde med dine nærmeste og motivere dig selv og andre til at yde det der skal til.

Men risikoen for at at denne viden bliver til en rationel analyse af mennesket og ikke en empatisk forståelse, kommer i takt med at resultatkravene maser sig på. Det er nemt, især i pressede tider, at komme tl at betragte mennesker som produktionsaktiver eller vidensarkiver. Det er meget, meget nemt at maksinere vores omgang med hinanden, hvis empatien er blevet sat til dørs af magten. Og så bliver der virkeligt ensomt.

 

NÅR ALTING HASTER OG INGETING ER VIGTIGT

Ingen af os opnår en stabil succes uden der ligger mange års hårdt arbejde bag. Det er også i de år vi bliver forelskede, gift, får børn, bliver skilt, træner maraton, bliver syge, tager på ferie. Livet er travlt og det er nødvendigt at automatisere nogle af vores processer for at få tingene til at hænge sammen.

Og hen ad vejen glemmer vi hvad det egentligt var der motiverede i starten. Hverdagen er blevet en automatisk proces og lige pludseligt er vi 49 og har glemt, hvad det egentligt var der var vigtigt. Det eneste vi kan huske og mærke er hvad der haster.   Det giver en konstant tilstedeværelse af nagende bekymring eller fornemmelse af uro eller søvnbesvær eller manglende evne til slappe af eller et behov for konstant underholdning eller trangen til at tage den 3. jernmand, selvom om man er i midten af halvtredserne. Det stresser faktisk. I hvertfald belaster det nervesystemet og gør det svært for os at stå stille længere nok til at kunne lytte, opfatte, bearbejde.

 

FS Viborg